Operation Manual
10
DANSK
Før brug af dette udstyr
ADVARSEL
• Brug altid den specielle røde batteri- og jordforbindelsesledning [RD-223], som
sælges separat. Slut batteriledningen direkte til bilbatteriets positive terminal (+) og
jordforbindelsesledningen til køretøjets chassis.
• Rør ikke ved forstærkeren med våde hænder. Ellers er der fare for elektriske stød.
Rør heller ikke ved forstærkeren, når den er våd.
• Af trafiksikkerhedsgrunde og for at opretholde sikre betingelser for kørslen skal
lydniveauet være så lavt, at man stadig kan høre de normale trafiklyde.
• Kontrollér strømforsyningens og subwooferens tilslutninger, hvis batteriledningens
eller forstærkerens sikring (sælges separat) springer. Find årsagen og løs
problemet, og udskift derefter sikringen med en ny af samme størrelse og værdi.
• For at undgå fejlfunktion af forstærker og subwoofer vil beskyttelseskredsløbet
afbryde strømforsyningen til forstærkeren (lyden afbrydes), hvis der opstår en
unormal situation. I disse tilfælde skal strømmen til systemet afbrydes, og
strømforsyningens og subwooferens tilslutninger skal kontrolleres. Find årsagen, og
løs problemet.
• Henvend Dem til forhandleren, hvis De ikke kan finde årsagen.
• For at undgå elektriske stød eller kortslutninger under tilslutning og installation skal
batteriets negative (–) tilslutning afbrydes først.
• Kontroller, at ingen dele sidder bag panelet, når der bores huller til installation af
forstærkeren. Beskyt alle kabler og vigtigt udstyr, som benzinslanger,
bremseslanger og elektrisk kabelføring, mod beskadigelse.
• LAD IKKE forstærkeren komme i kontakt med væsker, f.eks. p.g.a. det sted, hvor
forstærkeren installeres. Det kan medføre elektriske stød. Kontakt med væsker kan
desuden forårsage beskadigelse af forstærkeren og højttalerne, røg og
overophedning. Desuden kan forstærkerens overflade og overfladerne af tilsluttede
højttalere blive varme og forårsage mindre forbrændinger
Tilslutning af enheden
! FORSIGTIG
• Fjern batteriets negative (–) terminal for at undgå risiko for kortslutninger og skader på
enheden.
• Kablerne skal sikres med kabelklemmer eller selvklæbende tape. For at beskytte
ledningerne på de steder, hvor de ligger op ad metaldele, skal der vikles selvklæbende tape
om dem.
• Kabler må ikke føres, hvor de kan blive varme, f.eks. hvor varmeapparatet kan blæse på
dem. Hvis isoleringen opvarmes, kan den beskadiges, hvilket kan medføre en kortslutning
til køretøjets chassis.
• Sørg for, at ledningerne ikke kan komme i konflikt med køretøjets bevægelige dele, som
f.eks. gearstang, håndbremse eller sædernes justeringsmekanismer.
• Kabler må ikke forkortes. Ellers kan beskyttelseskredsløbet svigte i tilfælde, hvor det skal
fungere.
• Tilfør aldrig strøm til andet udstyr ved at afisolere strømforsyningskablet. Kablets
strømkapacitet vil blive overskredet, hvilket forårsager overophedning.
• Skift aldrig sikringen ud med en sikring af en anden type end den oprindelige sikring.
Anvendelse af en forkert sikring kan medføre overophedning og røg samt forårsage
beskadigelse af produktet og personskader inkl. forbrændinger.
! FORSIGTIG:
For at undgå beskadigelser og/eller personskader
• Højttalerledninger må ikke jordforbindes direkte eller tilsluttes en negativ (–)
tilslutningsledning til flere højttalere.
• Denne enhed er beregnet til et køretøj med 12 V-batteri og negativ stelforbindelse. Inden
den installeres i lastbiler eller busser, skal batteriets spænding kontrolleres.
• Hvis bilstereoanlægget er tændt i længere tid med motoren standset eller i tomgang, kan
batteriet aflades helt. Sluk for bilstereoanlægget, når motoren er standset eller i går i
tomgang.
• Hvis forstærkerens systemfjernbetjeningskabel tilsluttes strømterminalen gennem
tændingskontakten (12 V DC), vil forstærkeren altid være tændt, når tændingen er tændt,
uanset om bilstereoanlægget er tændt eller slukket. Derfor kan batteriet aflades helt, hvis
motoren er standset eller går i tomgang.
• Slut en subwoofer med en nominel indgang på 290 W eller derover og en impedans på
mellem 2 og 8 ohm til forstærkeren. Hvis den nominelle udgangseffekt og impedansen ligger
uden for ovennævnte område, kan der udbryde brand i subwooferen, den kan begynde at
ryge eller blive beskadiget.
• Installér og før batteriledningen (sælges separat) så langt væk fra højttalerledningerne som
muligt. Installér og før batteriledningen og jordforbindelsesledningen (sælges separat),
højttalerledninger og forstærkeren så langt væk fra antennen, antenneledningen og radioen
som muligt.
• Ledninger til denne enhed og til andre enheder kan have forskellige farver, selvom de har
samme funktion. Når denne enhed forbindes med en anden enhed, se da de medfølgende
installationshåndbøger for begge enheder, og forbind de ledninger, som har samme
funktion.
MAN-GM-7100M-SDN.book Page 10 Monday, May 9, 2005 2:01 PM