operation manual
Brugervejledning
14
Individuel tilpasning af Pronto
Det, som gør Pronto så effektiv, er, at dens funktioner kan udvides på utallige
måder som f.eks. til programmering af yderligere funktioner, tilføjelse af
supplerende apparater og individuel tilpasning af grænsefladen, som det passer
dig bedst.
Du kan bruge ProntoEdit software til udførlig redigering. Se yderligere oplysninger i
"ProntoEdit" på side 37.
Brug af værktøjerne
Pronto har forskellige værktøjer. Du skal aktivere det pågældende værktøj for
individuel tilpasning af Pronto. Pronto giver 8 forskellige værktøjer, som hver giver
forskellige funktioner:
■ Fabrikatværktøj (Brand):
Til at definere fabrikaterne for dit audio/videoudstyr (se side 14);
■ Læreværktøj (Learn):
Til at indlære IR-koder fra andre fjernbetjeninger (se side 19);
■ Mærkningsværktøj (Label):
Til at mærke taster, apparater og sider (se side 21);
■ Tilføjelsesværktøj (Add):
Til at tilføje nye apparater eller kopiere eksisterende apparater (se side 23);
■ Sletningsværktøj (Delete):
Til at slette tasthandlinger eller apparater (se side 25);
■ Flytningsværktøj (Move):
Til at flytte apparater i apparatoversigten (se side 26);
■ Makroværktøj (Macro):
Til at programmere en rækkefølge af kommandoer for en enkelt tast (se side 30);
■ RF IR-værktøj (RF IR):
Til at definere betjening af Pronto med IR-signaler eller RF-signaler (se side 34).
Definering af fabrikatet for et apparat
Pronto indeholder en kæmpestor liste over fabrikater og deres tilsvarende IR-koder
i sin database. Pronto anvender disse IR-koder til at betjene apparater. Fordi der er
flere fabrikater, som anvender specifikke IR-koder, skal du definere fabrikaterne og
det tilsvarende kodesæt for hvert apparat. Du kan enten få Pronto til automatisk at
detektere fabrikatet eller selv vælge det. Hvis et apparats fabrikat indeholder flere
end ét IR-kodesæt, skal du også vælge det.
På apparatoversigten kan du finde taster for de mest populære video- og
audioapparater. Pronto er som standard programmeret til at betjene Philips og
Marantz apparater. For alle andre fabrikater end Philips eller Marantz, skal du først
definere fabrikatet, før du kan betjene dem med Pronto.