Komplet kameravejledning

392 Fejlfinding
Billeder og videoer ser ikke ud til at have samme eksponering som den eksempelvisning, der
ses i visningen: For at få vist eksempler på effekterne af de ændrede
indstillinger, der påvirker eksponeringen og farven skal du vælge Til for
brugerindstilling d8 (Anvend indstillinger på Live View). Bemærk, at
ændringer af Skærmens lysstyrke og Søgerlysstyrke ikke har nogen effekt
på billeder optaget med kameraet.
Støjstriber eller streger forekommer i indstilling for video: Vælg Reduktion af
støjstriber i videooptagemenuen, og vælg en indstilling, der svarer til
frekvensen på den lokale vekselstrømsforsyning.
Lyse områder eller bånd forekommer på det billede, der ses gennem objektivet: Billedet
komponeres under et blinkende skilt, en flash eller en anden lyskilde med
kort varighed.
Pletter forekommer på billederne: Rens forreste og bagerste objektivelementer.
Hvis problemet varer ved, skal du udføre rensning af billedsensoren.
Bokeh er uregelmæssig: Med korte lukkertider eller hurtige objektiver kan du
måske opleve uregelmæssigheder i udformningen af bokeh. Effekten kan
mindskes ved at vælge længere lukkertider og/eller højere blændeværdier.
Optagelsen slutter uventet eller starter ikke: Optagelsen kan slutte automatisk for at
undgå skade på kameraets indre kredsløb, hvis den omgivende temperatur
er høj, eller kameraet har været anvendt for meget til serieoptagelse,
optagelse af video eller lignende. Hvis du ikke er i stand til at tage billeder,
fordi kameraet er overophedet, skal du vente til de indre kredsløb er kølet af
og derefter prøve igen. Bemærk, at kameraet kan føles varmt at røre ved, men
dette indikerer ikke funktionsfejl.
Forstyrrende elementer forekommer i visningen under optagelse: "Støj" (tilfældigt
spredte, lyse pixels, tåge eller streger) og uventede farver kan forekomme,
hvis du zoomer ind på billedet, der ses gennem objektivet. Tilfældigt spredte
lyse pixels, tåge eller lyse pletter kan også opstå som følge af
temperaturstigninger i kameraets indre kredsløb under optagelse; sluk
kameraet, når det ikke er i brug. Ved høje ISO-følsomheder kan støjen være
mere udtalt på langtidseksponeringer eller billeder, som er optaget, når
temperaturen i kameraet er forhøjet. Bemærk, at fordelingen af støj i
visningen kan være forskellig fra den på det endelige billede. For at reducere
støj skal du justere indstillinger såsom ISO-følsomhed, lukkertid eller Aktiv
D-Lighting.