User manual
324 Tekniske bemærkninger
Vedligeholdelse af batteriet
Batterier kan lække eller eksplodere, hvis de håndteres forkert. Overhold
følgende sikkerhedsanvisninger i forbindelse med håndtering af batterier:
• Anvend kun batterier, der er godkendt til brug i dette udstyr.
• Batteriet må ikke udsættes for åben ild eller høj varme.
• Sørg for, at batteripolerne er rene.
• Sluk kameraet, før du udskifter batteriet.
• Fjern batteriet fra kameraet eller opladeren, når det ikke anvendes, og sæt
poldækslet på. Disse enheder trækker en vis mængde ladning, selv når de er
slukket, og kan dræne batteriet så meget, at det ikke længere virker. Hvis
batteriet ikke skal anvendes i et stykke tid, skal du sætte det i kameraet og
aflade det helt, før det fjernes fra kameraet og lægges til opbevaring på et
sted med en omgivende temperatur på mellem 15 °C og 25 °C; (undgå
varme eller meget kolde steder). Gentag denne proces mindst én gang
hvert halve år.
• Hvis du tænder og slukker kameraet mange gange i træk, når batteriet er
helt afladet, afkortes batteribrugstiden. Batterier, der er blevet afladet helt,
skal lades op før brug.
• Den indvendige temperatur i et batteri kan stige, når batteriet er i brug.
Forsøg på at oplade batteriet, når den indvendige temperatur er høj,
forringer batteriets ydeevne, og batteriet oplades muligvis ikke eller
oplades kun delvist. Vent, indtil batteriet er kølet af, før det genoplades.
• Hvis batteriet ikke fjernes fra opladeren, når det er fuldt opladet, kan
batteriets ydeevne forringes.