User manual

321Tekniske bemærkninger
Vedligeholdelse af kameraet
Tab det ikke: Produktet fungerer muligvis ikke korrekt, hvis det udsættes for
kraftige stød eller rystelser.
Hold det tørt: Dette produkt er ikke vandtæt og fungerer muligvis ikke korrekt,
hvis det nedsænkes i vand eller udsættes for høj luftfugtighed. Rust i
kameraets indvendige dele kan forårsage skader, der ikke kan udbedres.
Undgå pludselige temperaturændringer: Pludselige temperaturændringer, f.eks.
når du går ind i eller forlader en opvarmet bygning på en kold dag, kan
forårsage kondens inde i kameraet. Anbring kameraet i en taske eller i en
bærepose, før det udsættes for pludselige temperaturændringer, så
kondensering i kameraet undgås.
Hold det væk fra stærke magnetfelter: Kameraet må ikke anvendes eller opbevares
i nærheden af udstyr, der genererer kraftig elektromagnetisk stråling eller
kraftige magnetfelter. Kraftige statiske udladninger eller magnetfelter fra
udstyr som radiosendere kan påvirke skærmen, beskadige data på
hukommelseskortet eller påvirke kameraets interne kredsløb.
Lad ikke kameraet ligge med objektivet rettet mod solen: Lad ikke kameraet ligge med
objektivet rettet mod solen eller en anden stærk lyskilde i længere tid.
Kraftigt lys kan beskadige billedsensoren, så den ødelægges eller giver et
hvidt skær på billederne.
Sluk kameraet før fjernelse eller frakobling af strømkilden: Undgå at trække stikket ud
af kameraet eller fjerne batteriet, mens kameraet er tændt, eller mens du
optager eller sletter billeder. Pludselig afbrydelse af strømmen kan medføre
tab af data eller beskadige produktets hukommelse eller indre kredsløb. Du
kan undgå at afbryde strømtilslutningen utilsigtet ved ikke at flytte kameraet,
mens lysnetadapteren er tilsluttet.
Vedligeholdelse af kameraet og batteriet:
Forholdsregler