Brugervejledning

21
X
D Batteri og batterioplader
Læs og overhold advarslerne og forholdsreglerne på side x–xii og 335–338 i
denne brugervejledning. Anvend ikke batteriet ved temperaturer under 0 °C
eller over 40 °C; hvis denne anvisning ikke overholdes, kan det beskadige
batteriet eller forringe dets ydeevne. Kapaciteten reduceres muligvis, og
opladningstiderne forlænges ved batteritemperaturer fra 0 °C til 15 °C og fra
45 °C til 60 °C.
Hvis lampen CHARGE (Opladning) blinker hurtigt (omkring otte gange i
sekundet) under opladning, skal du kontrollere, at temperaturen ligger i det
rigtige område og dernæst tage batteriopladeren ud af stikkontakten samt
fjerne og genindsætte batteriet. Hvis problemet varer ved, skal du indstille
brugen øjeblikkeligt og indlevere batteri og oplader hos din forhandler eller
en Nikon-autoriseret servicerepræsentant.
Kortslut ikke opladerens poler; overholdes denne anvisning ikke, kan der
opstå overophedning og ske skade på opladeren. Flyt ikke
batteriopladeren, og rør ikke ved batteriet, når det lades op. Manglende
overholdelse af denne anvisning kan i meget sjældne tilfælde føre til, at
opladeren viser, at opladningen er færdig, selv om batteriet kun er delvist
opladet. Fjern og genindsæt batteriet for at oplade det igen.
Opladeren må kun anvendes med kompatible batterier. Tag stikket ud, når
opladeren ikke anvendes.