Brugervejledning

Tekniske bemærkninger/Ekstraudstyr 99
Ekstra flashenheder (Speedlights)
Tilbehørsskoen gør det muligt at montere Speedlights i SB-serien, herun-
der SB-400, 800, 600, 80DX, 28DX, 28, 27, 23, 22S og 29S, direkte på kame-
raet uden et synkroniseringskabel. Tilbehørsskoen er udstyret med en
låsemekanisme til Speedlights, som låser ved hjælp af en låsestift, f.eks.
SB-800 og SB-600. Fjern dækslet til Tilbehørsskoen, før du monterer en
ekstra flashenhed. Den indbyggede flash aktiveres ikke, når der er monte-
ret en ekstra Speedlight.
Ved brug med kompatible flashenheder såsom SB-400, SB-800 og SB-600 Speedlights (ekstraudstyr)
eller SB-R200 trådløst fjernstyret flash understøtter D40x Nikons avancerede Creative Lighting System
(CLS), inklusive i-TTL-flashstyring og Flash Color Information Communication. Yderligere oplysninger
kan findes i brugsanvisningen til Speedlight-enheden.
SB-400, SB-800 og SB-600 Speedlights
Disse højtydende Speedlights har ledetal på henholdsvis 21 (zoomdækning på 18 mm), 38 (zoomho-
vedposition på 35 mm) og 30 (zoomhovedposition på 35 mm) (m, ISO 100, 20°C)
. Flashhovedet kan
drejes 90° opad i forbindelse med brug af bounce-flash eller ved makrofotografering. SB-800 og SB-
600 kan også drejes 180° til venstre og 90° til højre, og SB-800 kan drejes 7° nedad. SB-800 og SB-600
understøtter automatisk motorzoom (henholdsvis 24–105mm og 24–85mm), hvilket sikrer, at lysvink-
len justeres i henhold til objektivets brændvidde, og har både en indbygget vidvinkeladapter, der kan
bruges til en vinkel på 14mm (SB-800 understøtter også 17mm), og et hjælpelys, der kan bruges ved
justering af indstillingerne i mørke.
SB-R200 Trådløst fjernstyret flash
Denne højtydende trådløst fjernstyrede flash har et ledetal på 14 (m, ISO 200, 20°C; ledetallet ved ISO
100 er 10). Selvom flashen ikke kan monteres direkte på Tilbehørsskoen, kan den styres vha. en ekstra
SB-800 Speedlight eller SU-800 trådløs flashstyringsenhed. SB-R200 kan holdes i hånden, placeres på
et AS-20 Speedlight-stand eller monteres på kameraets objektiv ved hjælp af SX-1-anordningen til
fjernbetjening og i-TTL-makrofotografering.
SU-800 trådløs flashstyringsenhed
SU-800 kan bruges som flashstyringsenhed for fjernstyrede SB-800-, 600- eller R200-flashenheder. SU-
800 selv er ikke udstyret med en flash.
Ledetal
Flashens rækkevidde ved fuld flash kan beregnes ved at dividere ledetallet med blændeværdien. Ved ISO 100 har
SB-400 f.eks. et ledetal på 21m; rækkevidden ved en blænde på F/5.6 er 21÷5.6 eller ca. 3,7 meter. For hver fordob-
ling af ISO-følsomheden skal ledetallet ganges med kvadratroden af to (ca. 1,4).