Quick Start Guide
25
Tekniske bemærkninger
Ekstra batterier
Du bør om muligt medbringe ekstra batterier, når du tager billeder ved vigtige begivenheder.
Brug af batteriet, når det er koldt
Når det er koldt, nedsættes batteriernes ydeevne. Hvis et næsten opbrugt batteri anvendes ved lav
temperatur, kan kameraet måske ikke tændes. Opbevar ekstra batterier på et lunt sted, og skift
batteri efter behov. Når et koldt batteri bliver varmt, kan det genvinde en del af sin ydeevne.
Batteriets poler
Snavs på batteriets poler kan bevirke, at kameraet ikke fungerer. Hvis batteriets poler bliver
snavsede, skal du aftørre dem med en ren og tør klud før brug.
Opladning af et afladet batteri
Hvis kameraet tændes eller slukkes, mens der er sat et opbrugt batteri i kameraet, kan batteriets
levetid blive afkortet. Oplad det opbrugte batteri før brug.
Opbevaring af batteriet
• Tag altid batteriet ud af kameraet eller batteriopladeren (ekstraudstyr), når kameraet ikke bruges.
Der trækkes små mængder strøm fra batteriet, mens det sidder i kameraet, også selvom kameraet
ikke bruges. Det kan medføre, at batteriet aflades for meget og helt holder op med at fungere.
• Oplad batteriet mindst én gang hver sjette måned, og aflad det helt, inden det gemmes væk
igen.
• Læg batteriet i en plasticpose eller lignende for at isolere det, og opbevar det et køligt sted.
Batteriet skal opbevares på et tørt sted ved en omgivelsestemperatur på 15 °C til 25 °C. Batteriet
må ikke udsættes for varme eller meget kolde omgivelser.
Batteriets levetid
Hvis et helt opladet batteri hurtigt mister sin kapacitet, når det bruges i stuetemperatur, skal det
udskiftes. Køb et nyt batteri.
Genanvendelse af brugte batterier
Genbrug genopladelige batterier i henhold til lokal lovgivning, idet du sikrer dig, at batteripolerne
forinden er blevet isoleret med tape.










