Quick Start Guide
23
Tekniske bemærkninger
Overhold de forholdsregler, der er beskrevet nedenfor, samt advarslerne i "For din sikkerheds
skyld" (A vi-ix), når du bruger eller opbevarer enheden.
Kameraet
Undgå stød og anden kraftig påvirkning af kameraet
Kameraet vil muligvis ikke fungere korrekt, hvis det udsættes for kraftige stød eller vibration. Undgå
at røre ved eller trykke på objektivet.
Opbevar kameraet et tørt sted
Kameraet kan blive beskadiget, hvis det nedsænkes i vand eller udsættes for høj luftfugtighed.
Undgå pludselige temperaturændringer
Pludselige temperaturændringer, f.eks. når du går ind i eller forlader en opvarmet bygning på en
kold dag, kan forårsage kondensdannelse inde i enheden. Anbring kameraet i en taske eller i en
bærepose, før det udsættes for pludselige temperaturændringer, så kondens i kameraet undgås.
Undgå kraftige magnetfelter
Kameraet må ikke bruges eller opbevares i nærheden af udstyr, der genererer kraftig
elektromagnetisk stråling eller kraftige magnetfelter. Ellers kan du miste data, eller der kan opstå
funktionsfejl på kameraet.
Ret ikke objektivet mod solen
Objektivet må ikke rettes mod solen eller andre stærke lyskilder under optagelse, eller når kameraet
efterlades uovervåget uden objektivdæksel. Stærke lyskilder, for eksempel sollys, koncentreres
gennem objektivet, hvilket kan deformere objektivets indvendige dele eller forårsage misfarvning
eller indbrænding på billedsensoren. Kameraet kan blive beskadiget, selvom objektivet kun rettes
mod solen nogle få sekunder, især når objektivet er i en telefotoposition.
Kameraet kan muligvis ikke udføre eksponeringskontrol, når objektivets dele er deforme.
Der kan opstå ujævnheder i billeder, hvis der forekommer misfarvning eller indbrænding på
billedsensoren.
Det anbefales, at du sætter objektivdækslet på, når du ikke bruger kameraet.
Vedligeholdelse af produktet










