Instructions for use
Testet i vores prøvekøkken da
45
Fisk
Apparatet har forskellige ovnfunktioner til tilberedning af
fisk. Indstillingstabellerne indeholder optimale
indstillinger til mange retter.
Det er ikke nødvendigt at vende hele fisk. Læg hele fisk
ind i ovnrummet i svømmestilling med rygfinnen opad.
Placér en kartoffel, hvor den ene side er skåret af, eller
en lille ovnfast form i fiskens bugåbning, så den står
stabilt.
Fisken er færdig, når rygfinnen nemt løsner sig.
Stegning og grillning på risten
Skub risten ind med teksten "Microwave" mod ovndøren
og krumningen nedad i den anførte rille. Skub
derudover universalbradepanden med krumningen mod
ovndøren mindst en rille nedenunder.
Hæld op til ^ liter vand i universalbradepanden
afhængigt af fiskens størrelse og type. På den måde
bliver overskydende væde opsamlet. Der dannes
mindre røg, og ovnrummet forbliver mere rent.
Hold ovndøren lukket under grillning. Grill aldrig med
åben ovndør.
Tilbered helst ens grillstykker med ensartet tykkelse og
vægt. På den måde bliver de jævnt brunet og forbliver
saftige. Læg grillstykkerne direkte på risten.
Vend grillstykkerne med en grilltang. Stikkes i fisken
med en gaffel, løber der saft ud, og den bliver tør.
Anvisninger
■ Grillvarmelegemet tænder og slukker hele tiden, det
er normalt. Hvor ofte dette sker, retter sig efter den
indstillede temperatur.
■ Der kan dannes røg ved grillning.
Stegning og dampning i fad
Brug kun fade, som er egnet til at komme i ovnen.
Kontrollér, at der er plads til fadet eller formen i
ovnrummet.
Glasfade egner sig bedst. Stil altid varme glasfade på
en tør bordskåner. Hvis underlaget er vådt eller koldt,
kan glasset springe.
Skinnende stegegryder af rustfrit stål eller aluminium
reflekterer varmen som et spejl og egner sig derfor kun
i begrænset omfang. Fisken bliver tilberedt
langsommere og bliver mindre brun. Vælg en højere
temperatur og/eller en længere tilberedningstid.
Følg producentens anvisninger for stegefade.
Fad uden låg
Brug et højt fad til tilberedning af hele fisk. Stil fadet på
risten. Brug universalbradepanden, hvis du ikke har et
passende fad.
Fad med låg
Ovnrummet forbliver væsentligt mere rent ved
tilberedning i et fad med låg. Sørg for, at låget passer
og slutter tæt. Stil fadet på risten.
Hæld to til tre spiseskeer væske og lidt citronsaft eller
eddike med i fadet til dampning.
Der kan komme meget varm damp fra fadet, når låget
tages af efter stegning. Løft derfor låget op i bagsiden,
så den varme damp kan undslippe modsat kroppen.
Fisk kan også blive sprød i et lukket fad. Brug et fad
med glaslåg, og indstil en højere temperatur.
Dampning med mikrobølger
Fisk kan også dampes med mikrobølger.
Brug et lukket fad, der egner sig til mikrobølger, eller
dæk til med en tallerken eller specialfolie til
mikrobølger. Følg anvisningerne for fade og beholdere,
der egner sig til mikrobølger.
~ "Mikrobølgefunktionen" på side 18
Retternes egen smag bliver stort set bevaret, og der
kan spares på både salt og krydderier. Tilføj en til tre
spiseskefulde vand eller citronsaft Ved hele fisk.
Lad fisken hvile i yderligere 2-3 minutter efter
tilberedningen for at udligne temperaturen.
Tag færdigretter ud af emballagen. Tilberedningen sker
hurtigere og bliver jævnere fordelt i fade og beholdere,
der egner sig til mikrobølger.
Anbefalede indstillingsværdier
I tabellen findes den optimale ovnfunktion til fiskeretter.
Temperatur og tilberedningstid afhænger af fødevarens
mængde, beskaffenhed og temperatur. Der er derfor
anført indstillingsområder. Prøv først med de laveste
værdier. Hvis det er nødvendigt, indstilles en højere
temperatur næste gang.
Indstillingsværdierne gælder ved isætning af fisk med
køleskabstemperatur i en kold ovn. På den måde
spares op til 20 procent energi. Den anførte
tilberedningstid reduceres med nogle minutter, hvis
ovnen forvarmes.
I tabellen findes angivelser for fisk med foreslået vægt.
Ved tilberedning af tungere fisk anvendes under alle
omstændigheder en lavere temperatur. Ved flere fisk
retter tilberedningstiden sig efter vægten på den
tungeste fisk. De enkelte fisk bør være tilnærmelsesvis
lige store.
Generelt gælder følgende: Jo større fisken er, desto
lavere temperatur og længere tilberedningstid.
Vend fisk, som ikke er i svømmestilling, efter ca. ^ til Z
af den anførte tid.
Bemærk: Brug kun bagepapir, som egner sig til den
valgte temperatur. Klip altid bagepapiret, så det passer
til pladen.
Tag tilbehør, som ikke skal bruges, ud af ovnrummet.
På den måde opnås et optimalt tilberedningsresultat, og
der spares op til 20 procent energi.