Operation Manual

108
ORDLISTE OG INDEKS
(Forklaring på de vigtigste tekniske ord)
2D/3D GPS-sporing:
GPS-modtageren bruger satellitsignaler til at spore sin (din) position. Afhængig af den aktuelle
position for de satellitter, der er i kredsløb på himlen, og de ting, der befinder sig omkring dig, vil
det modtagne signal være kraftigt eller svagt. Din GPS-enhed kræver kraftige signaler fra
mindst fire satellitter for at kunne beregne din position i tre dimensioner (herunder højde). Hvis
der kun er tre synlige satellitter, er positionssporing stadig mulig, men præcisionen vil være
mindre, og højden kan ikke fastslås. Dette kaldes 2D-sporing. Signalkvaliteten vises i
navigationshovedmenuen, på GPS-datadisplayet og de to kortvisninger på navigationsenheden.
2D- eller 3D-sporing påvirker ikke kortets visningsmodus. Visningsmodus er en måde at vise
kortet på, som ikke er afhængig af GPS-modtagelse.
Aktiv rute:
Denne rute er en rejseplan, som skal føre dig til den ønskede destination. En rute kaldes aktiv,
når den bruges til navigation. På denne måde har programmet kun én eneste navigationsrute,
som forbliver aktiv, indtil du sletter den, du når frem til din destination, eller du forlader
programmet. Hvis du vil køre til mere end én destination, vil ruten blive opdelt (fra ét
mellempunkt til det næste mellempunkt). Der kan kun være ét af disse ruteafsnit aktivt på
samme tid. De øvrige afsnit forbliver inaktive, og de vises med en anden farve på kortet.
Automatiske dag- og natfarver:
MyGuide kan beregne solopgang og solnedgang baseret på den lokale tid og de geografiske
koordinater. Baseret på disse oplysninger skifter systemet fra dagslys- til natfarver nogle få
minutter efter solnedgang og tilbage til dagslysfarver før solopgang.
For at forbedre overblikket viser 3D-kortet også solens position på himlen, når der vælges en
lavere virtuel højde.
Automatisk ruteberegning:
Når denne funktion er slået til, beregner navigationsprogrammet ruten, hvis du afviger fra den
planlagte rute. Hvis du kører forbi en afkørsel, eller du skal uden om en lukket vej, venter
programmet i nogle få sekunder og fastslår så, om du virkelig ikke følger den planlagte rute
(dette tidsrum kan angives under Avancerede indstillinger), og så genberegnes ruten baseret på
din aktuelle position og køreretning.
Automatisk ruteplanlægning
(Auto-rute): Du skal blot angive din destination, så finder programmet de bedst egnede veje og
vejkryds til destinationen, baseret på de indbyggede kort. MyGuide byder på forskellige
muligheder for at vælge destinationen samt adskillige ruteplanlægningsparametre.