User guide

• Hold apparatet, så den skrå side af
afstandskammen vender ind mod hovedet/
ansigtet, og før med langsomme, jævne
bevægelser apparatet gennem håret/
skægget, gerne imod vokseretningen.
Suppler eventuelt med saksen (14) og
kammen (13).
• Klipning af hår: Start med siderne eller
nakken, og før apparatet mod midten af
hovedet. Klip derefter pandehåret ved at føre
apparatet fra panden og ind mod midten
af hovedet. Børst det afklippede hår væk
fra hovedet undervejs, så du kan se, hvor
langt du er kommet. Brug en stadig kortere
klippelængde, indtil håret har den ønskede
længde.
• Skærehovedet kører langsomt eller bliver
blokeret, hvis apparatet føres for hurtigt
gennem håret, eller hvis der klippes for
meget hår af ad gangen.
• Ryst jævnligt det afklippede hår af apparatet,
så det ikke sætter sig fast i skærehovedet.
Opladning af batteri
1. Sæt apparatstikket i tilslutningsstikket i
bunden af apparatet eller i tilslutningsstikket
(2) på siden af basen (1), hvis apparatet står
i basen.
2. Sæt adapteren i stikkontakten.
3. Sørg for, at apparatet er slukket (stil tænd/
sluk-knappen på position 0), da det ellers
ikke oplades.
o Den røde opladningsindikator (4) lyser
konstant under opladning.
o Indikatoren slukker ikke efter endt
opladning, men apparatet slår selv fra, da
det er beskyttet mod overopladning.
o Hvis du stiller apparatet tilbage i basen,
og basen er sluttet til lysnettet, begynder
batteriet at lade op. Hvis du vil undgå
dette, skal du tage adapteren ud af
stikkontakten.
o Når batteriet er fuldt opladet, kan
apparatet køre i ca. 45 minutter.
NB! For at apparatet holder længst muligt, skal
du kun oplade det, når dens ydeevne bliver
mærkbart svagere.
Rengøring og vedligeholdelse
• Sluk apparatet, og tag adapteren ud af
stikkontakten, før du rengør apparatet.
• Børst skærehovedet og afstandskammen
af med den lille rensebørste (12), hver gang
apparatet har været i brug.
• Tag eventuelt skærehovedet af:
o Tag fat om skærehovedets forkant, og
træk det bagover.
o Børst fordybningen under skærehovedet
ren med børsten.
o Monter skærehovedet igen ved at stikke
den sorte tap nederst på skærehovedet
i hullet på apparatet og trykke
skærehovedet ned, indtil der lyder et klik.
• Smør skærehovedet efter behov: Dryp
1-2 dråber af den medfølgende smøreolie
på skæret, og lad apparatet køre i ca. 10
sekunder, så olien bliver jævnt fordelt. Tør
eventuel overskydende olie af med en klud.
• Apparatet må ikke nedsænkes i vand, og der
må ikke trænge vand ind i det.
• Rengør apparatet ved at tørre det af med en
fugtig klud. Brug ikke rengøringsmidler af
nogen art.
• Brug ikke stålsvampe, skuresvampe eller
nogen former for stærke, opløsende eller
slibende rengøringsmidler til at rengøre
apparatet med, da det kan ødelægge
apparatets udvendige overflader.
• VIGTIGT! Lad apparatet tørre helt efter
rengøring, inden det bruges igen. Apparatet
må ikke bruges, hvis det er fugtigt.
Bemærk! Hvis den medfølgende olie slipper
op, må der kun bruges syrefri olie, f.eks.
symaskineolie.
Fjernelse af batteriet ved bortskaffelse
Før apparatet kasseres, skal det genopladelige
batteri fjernes.
1. Frakobl apparatet fra lysnettet, hvis det har
været tilsluttet.
2. Lad apparatet køre, indtil batteriet er helt
afladet.
3. Tag skærehovedet af.
4. Skru de to skruer i fordybningen under
skærehovedet og skruen på bagsiden af
kabinettet ud, og skil kabinettets to dele fra
hinanden vha. en fladhovedet skruetrækker.
5. Fjern batteriet fra printpladen med en tang,
og bortskaf delene i henhold til gældende
lokale regler (se nedenfor).
6. Slut aldrig apparatet til lysnettet, efter at du
har fjernet batteriet.
4