Instruction for Use
11
Rengøring
Denne funktion gør det muligt at fjerne det snavs,
der dannes under tilberedningen. Snavset
forbrændes (ved en temperatur på ca. 500°C) og
efterlader rester, der nemt kan fjernes med en våd
svamp, når ovnen er kølet af.
Funktionen pyrolyse skal ikke aktiveres efter hver
tilberedning, men kun når ovnen er meget snavset,
eller når der dannes os og ubehagelige lugte under
både forvarmning og tilberedning.
• Hvis ovnen er installeret under en kogesektion,
skal du kontrollere, at blussene eller
kogepladerne er slukkede under selvrensningen
(pyrolysen).
• Før pyrolysen aktiveres, skal alt tilbehør tages ud
af ovnen (også metalribberne i siderne).
• For at opnå en optimal rensning af døren skal
man fjerne større madrester med en fugtig klud,
før pyrolysen sættes i gang.
• Pletter på ventilatorens runde dæksel af rustfrit
stål (Twelix dæksel) og indvendigt på ovnruden
skal fjernes med en fugtig svamp, inden
pyrolysefunktionen aktiveres.
Apparatet er udstyret med 2
selvrensningsfunktioner:
1. Økonomisk program (HURTIG
PYROLYSE/ØKO-FUNKTION): Bruger ca.
25% mindre energi end standardprogrammet.
Aktiver programmet regelmæssigt (når der er
tilberedt kød mindst 2-3 gange i træk).
2. Standardprogram (PYRO): Sørger for en effektiv
rensning af en meget snavset ovn.
• Efter et vist antal tilberedninger og afhængigt
af graden af snavs bliver der under alle
omstændigheder vist en meddelelse på
displayet, når det anbefales at foretage en
selvrens.
BEMÆRK: Under selvrensningsfunktionen er
ovndøren blokeret. Døren kan ikke åbnes, før
temperaturen i ovnrummet er nået ned på et
sikkert niveau.
Rengøring af Artisan-tilbehøret:
Indvendig stikkontakt:
Fjern metalhætten på stikkontakten, og brug en
fugtet svamp til at rengøre kontakten med. Brug
aldrig skarpe og/eller metalredskaber.
• Lad dampristen køle af efter hver brug, og
rengør den, mens den stadig er lun, så
ophobning af fastbrændte madrester undgås
(f.eks. retter med et stort indhold af sukker).
Velegnet til vask i opvaskemaskine.
• Vask altid dryppepanden i vand med
opvaskemiddel straks efter brug. Brug
ovnhandsker, hvis den stadig er varm. Madrester
fjernes let med en børste, der fås hos
Kundeservice.
Bemærk: efter et antal ganges brug ved høje
temperaturer er det almindeligt at se en
farveændring af varmelegemet, der skyldes
dannelsen af jernoxidlag, der dog ingen indflydelse
har på komponentens funktion og sikkerhed.
Afkalkning:
Tilsæt 800 ml husholdningseddike, og bring
niveauet op til "Max"-mærket ved at tilsætte vand
ved stuetemperatur. Lad det stå i 6-8 timer, og skyl
efter med rent vand, og fjern derefter eventuelle
rester med en ikke-slibende svamp. Der kan købes
specifikke produkter til rengøring og afkalkning hos
Kundeservice.










