Recipe Book

SAMMENKOGTE RETTER/GRATIN
Lasagne
Ingredienser til kødsovsen:
100 g stribet kogeflæsk
1 løg
1 gulerod
100 g selleri
2 spsk. olivenolie
400 g blandet hakkekød
100 ml oksebouillon
1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
oregano, timian, salt og peber
Ingredienser til bechamelsauce:
75 g smør
50 g mel
600 ml mælk
salt, peber og muskatnød
Blandes med:
3 spsk. smør
250 g grønne lasagneplader
50 g revet parmesan
50 g mild ost, revet
Tilberedning:
Med en skarp kniv skæres sværen af
flæsket, evt. ben fjernes, og det skæres i
små tern. Skræl løg og gulerod, afpuds
sellerien, og skær alle grøntsagerne i små
tern.
Varm olien i en stegegryde og brun bacon-
og grøntsagsterningerne under konstant
omrøring.
Tilsæt det hakkede kød lidt efter lidt, brun
det under stadig omrøring, indtil det skiller
ad, og hæld bouillon ved. Kom tomatpuré,
urter, salt og peber i kødsovsen, og lad
retten simre ved svag varme i ca. 30
minutter under låg.
Imens forberedes bechamelsaucen: Smelt
smørret i en kasserolle, kom mel i, og kog
under omrøring, indtil det bliver gyldent.
Mælken tilsættes lidt ad gangen, under
stadig omrøring. Sovsen krydres med salt,
peber og muskatnød, og simrer ca. 10 min
uden låg.
Et stort firkantet ildfast fad smøres med 1
spsk. smør. Læg skiftevis et lag
lasagneplader, kødsovs, bechamelsauce og
blandet revet ost i fadet. Det sidste lag skal
være bechamelsovs drysset med ost.
Resten af smørret fordeles i små klatter
over retten.
Tid i ovnen: 55 minutter
Ovnrille: 1
Cannelloni
Ingredienser til fyldet:
50 g løg, hakkede
30 g smør
350 g bladspinat, hakket
100 g crème fraîche
200 g frisk laks i tern
200 g sandart i tern
150 g rejer
150 g muslinger uden skal
salt, peber
Ingredienser til bechamelsauce:
75 g smør
50 g mel
600 ml mælk
salt, peber og muskatnød
Blandes med:
1 pakke cannelloni
50 g parmesanost, revet
150 g ost, revet
40 g smør
Tilberedning:
Kom hakkede løg og smør på en pande, og
steg, indtil løgene er gennemsigtige. Tilføj
hakket bladspinat, og giv det et mildt
opkog. Tilsæt crème fraîche, bland, og lad
blandingen køle af.
Imens forberedes bechamelsaucen: Smelt
smørret i en kasserolle, kom mel i, og kog
under omrøring, indtil det bliver gyldent.
Mælken tilsættes lidt ad gangen, under
stadig omrøring. Sovsen krydres med salt,
peber og muskatnød, og simrer ca. 10 min
uden låg.
Tilsæt laks, sandart, rejer, muslinger, salt og
peber til den afkølede spinat, og bland.
23