Operation Manual
4
Tillykke med din nye JACOB
JENSEN
TM
 Dørklokke. Dørklokken er designet i Danmark 
af Jacob Jensen, hvis produkter har vundet international anerkendelse for originalt, 
enkelt og klassisk design. Jacob Jensen har modtaget mere end 100 priser fra 
hele verden, og 19 af hans produkter indgår i Design Study Collection og Design 
Collection på Museum of Modern Art i New York.
Den trådløse dørklokke består af et ringetryk og en klokke. Den giver mulighed for 
at vælge mellem fem forskellige, specialkomponerede signaler i en høj lydkvalitet 
– fra Jacob, der banker på, over en klassisk rådhusklokke til nye behagelige toner 
eller signalet designet specielt for dem, der ikke længere hører så godt. Lyden kan 
være høj/lav eller slåes fra. En lysdiode på klokke og ringetryk viser endvidere, når 
nogen ringer på, eller når batterierne skal skiftes.
Dørklokken leveres med ét ringetryk, batterier og dansk vejledning. Én dørklokke 
kan tilsluttes det antal ringetryk, der er brug for, og en kode sikrer signalet for 
forstyrrelser. Ekstra ringetryk kan erhverves enkeltvis. Klokken kan monteres med 
skruer, et JACOB
JENSEN
TM
 Monteringsbeslag eller blot stå frit. Ringetrykket kan 
monteres med skruer eller dobbeltklæbende tape. Afstanden mellem klokke og 
ringetryk kan være op til 150 meter.
Aktivering / udskiftning af batterier
Installer batterierne i henhold til pol-symbolerne i batteriboksen. Ved nyt produkt 
er batterier til klokken vedlagt i gaveæsken. I ringetrykket er batterierne installeret, 
men her skal plastikstrimlen fjernes i batteriboksen - under låget der er fæstnet 
med fire skruer (se s. 25 ).
Bemærk: Istedet for batterier kan klokken tilsluttes en adaptor type 6V DC minimum 
400mA (se side 24). Adaptoren er standard og kan bl.a. købes i radio/tv-forretninger. 
Den monteres i klokkens batteriboks samt i væggens stikkontakt.
Tildel kode
For at skabe forbindelse mellem klokken og ringetrykket, skal disse tildeles den 
samme kode: Åbn batteriboksen på henholdsvis klokken og ringetrykket. Indstil 
de 4 taster, der hver har to positioner, i et mønster, der herefter udgør produktets 
kode. Det er vigtigt, at nøjagtigt det samme mønster indstilles på både klokken og 
ringetrykket.
NB: Der er forudindstillet en kode. Såfremt der fra starten kan opnåes signal, er det 
ikke nødvendigt at ændre koder.
Indstil diode 
En diode på henholdsvis klokken og ringetrykket blinker, når nogen ringer 
på. Dioden på klokken kan slåes til eller fra ved hjælp af kontakten i klokkens 
batteriboks (ON/OFF).
Diodesignaler
Klokke når nogen ringer på: 2 blink – pause – 2 blink etc.
Klokke ved lavt batteri: blink – lang pause – blink - lang pause etc.
Ringetryk ved tryk: langt blink 
Ringetryk ved lavt batteri: blink – lang pause – blink - lang pause etc.
Vælg signal
Det er muligt at vælge mellem 5 forskellige signaler. Hvis der tilsluttes mere end ét 
ringetryk, kan det være fordelagtigt at tildele dem hvert sit signal, så det er let at 
lokalisere ved hvilken dør, det ringer: 
1) Klassisk rådhusklokke
2) Moderne lounge-inspireret signal
3) Asiatisk-inspireret signal
4) Lavfrekvens signal, velegnet for hørehæmmede
5) Lyden af Jacob Jensen’s hånd, der banker på en tung, gammel trædør 
Dørklokken er forudindstillet til signal 5. Skift signal ved hjælp af tasten i 
ringetrykkets batteriboks.
Bemærk: Kun ét ringetryk kan aktiveres ad gangen. Ved ét tryk ignoreres 
yderligere tryk til det afspillede signal er slut, derefter kan et nyt tryk foretages. 
Indstil lydstyrke
Lydstyrken kan indstilles til høj/lav/lydløs ved hjælp af knappen i klokkens 
batteriboks.
Reset
RESET-tasten i henholdsvis klokkens og ringetrykkets batteriboks kan bruges til 
at nulstille systemet. Hvis dørklokken ikke virker (f.eks. at klokken ikke modtager 
signal eller ringetrykket ikke afsender signal), kan et tryk på RESET-tasten nulstille 
systemet, så det atter er klar til at sende/modtage.
Montering
Inden produkterne fastmonteres, er det fordelagtigt at sikre, at et frit signal kan 
opnåes. Start med at sætte produkterne helt tæt ved siden af hinanden, reset 
produkterne/sæt batterier i, tryk på ringetrykket og hør signalet. Prøv derefter 
de ønskede placeringer, og hvis signalet går fint igennem, kan produkterne 
fastmonteres. Hvis ikke, må de forstyrrende elementer fjernes eller en anden 
placering findes. Bemærk, at andre trådløse produkter, forstærkede pvc døre, 
karme eller stålkonstruktioner samt byggematerialer kan hindre/reducere 
transmissionen.
Klokke
Klokken kan enten stå frit eller vægmonteres med de vedlagte skruer og plugs 
(jf. monteringsskabelon sidst i manualen) eller ved hjælp af et JACOB
JENSEN
TM
Monteringsbeslag.
Ringetryk
Ringetrykket monteres ved hjælp af monteringspladen, skruer og plugs vedlagt i 
æsken (se s. 25). Når monteringspladen er monteret, skubbes ringetrykket nedover 
til det "klikker" fast. Ved batteriskift, skubbes "låsen" i bunden udad, med en lille 
og flad skruetrækker el. lign., og holdes i den position, hvorefter ringetrykket kan 
skubbes op og fri.
Bemærk: Ringetrykket må ikke monteres på en karm af metal.
Lavt batteri
Skift batterier på den respektive enhed, hvis dioden på klokken eller ringetrykket 
blinker i frekvensen: blink - lang pause - blink (jf. afsnit om diodesignaler og 
batteriskift).
Specifikationer
Arbejdstemperatur – klokke  : 5˚C til 50˚C (41˚F til 122˚F)
Arbejdstemperatur – ringetryk  : -20˚C til 50˚C (-4˚F til 122˚F)
Sendefrekvens  : 433 MHz
Maksimalt antal ringetryk  : ubegrænset
Batterier - klokke  : 6 stk. "AA" – Alkaline / Lithium anbefales
Batterier - ringetryk  : 2 stk. Lithium CR2032 batterier
Dimensioner - klokke  : 112 x 36 x 178 mm
Vægt - klokke  : 400 g
Dimensioner – ringetryk  : 41 x 24 x 90 mm
Vægt – ringetryk  : 58 g
Vedligeholdelse
De følgende anvisninger vil hjælpe til, at du kan nyde din JACOB
JENSEN
TM
 Dørklokke 
i mange år.
1. Hold altid klokken tør. Hvis den bliver fugtig, tør den straks af med en blød klud. 
Vand kan indeholde mineraler, som kan beskadige elektriske kredsløb. 
Bemærk, at forudsat kabinettet er intakt, er ringetrykket vejrbestandig og kan 
tåle stænk fra regnen. 
2. Brug kun Dørklokken under normale temperaturforhold. Extreme temperaturer 
kan forkorte levetiden for elektroniske enheder, ødelægge batterier og 
deformere eller smelte plastikdele. 
3. Behandl Dørklokken forsigtigt. Stød og slag kan forårsage fejl i printet og 
medføre, at enhederne ikke virker optimalt.
4. Hold enhederne fri for støv og snavs.
5. Brug en blød klud til rengøring. Brug ikke kemikalier, rensevæsker eller 
opløsningsmidler.
6. Brug kun nye batterier af den rigtige type og størrelse. Udskift altid gamle og 
svage batterier, idet de kan lække og ødelægge produktet.
7. Justering af klokkens/ringetrykkets indre komponenter kan skade enhederne 
og vil medføre bortfald af garantien.
JACOB
JENSEN
TM
 Dørklokke (registreret design)
DK










