Operation Manual

3
JACOB
JENSEN
TM
Kaffemaskine
DK
Tillykke med din nye JACOB
JENSEN
TM
Kaffemaskine.
Kaffemaskinen er designet i Danmark af Jacob Jensen, hvis produkter har
vundet international anerkendelse for originalt, enkelt og klassisk design.
Jacob Jensen har modtaget mere end 100 priser fra hele verden, og 19 af
hans produkter indgår i Design Study Collection og Design Collection på
Museum of Modern Art i New York.
Denne manual kan også hentes på vores hjemmeside: www.bellxpress.dk.
Læs instruktionen grundigt før brug, og gem den til fremtidig
reference.
Vigtige sikkerhedsforanstaltninger
· Maskinen kan benyttes af børn fra otte (8) år samt personer med nedsat
fysiske, sanselige eller mentale evner eller mangel på erfaring og
kendskab, hvis de har fået instruktion i brug af maskinen på en sikker
måde og forstår, hvilke risici der er forbundet ved brug. Rengøring og
vedligeholdelse må kun foretages af børn over otte (8) år og kun under
opsyn.
· Hold maskinen og ledningen udenfor rækkevidde for børn under otte
(8) år.
· Børn må ikke lege med maskinen.
· Før tilslutning til strøm, vær sikker på at spændingen svarer til den
spænding, der er printet i bunden af maskinen.
· Maskinen er kun beregnet til almindelig husholdningsbrug.
· Brug kun maskinen til at lave kaffe. Andre væsker kan beskadige
maskinen.
· Brug kun maskinen på en tør, flad og fast overflade.
· Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanter eller lignende.
· Sørg for at holde børn væk fra maskinen.
· Maskinen må ikke nedsænkes i væske og må ikke komme i
opvaskemaskinen.
· Bemærk: Rør ikke ved metaloverfladerne på maskinen under og
efter brug, da de bliver varme og kan forårsage forbrændinger og
skoldninger. Hold altid termokanden i oprejst position.
· Anbring ikke maskinen på eller nær varme kilder såsom komfur,
kogeplader eller gasblus.
· Tænd aldrig for kaffemaskinen, hvis den er tom. Hvis den tændes uden
vand, vil den automatiske sikkerhedsafbryder slå til. I dette tilfælde lad
maskinen køle af i 10 min., før den fyldes med vand igen.
· Bemærk: Vandbeholderen må kun fyldes op til MAX markeringen, som
indikeret på vandstandsmåleren.
· Check ledningen regelmæssigt for fejl. Såfremt maskinen eller dele af
denne skulle blive beskadiget, stop med at benytte den og indlever den
til reparation hos en fagmand. Fejl eller ukvalificeret reparationsarbejde
kan forårsage skade på brugeren.
Fold siden med illustrationerne ud! Kaffemaskinen består af tre separate
dele: Maskine (Fig. 1A), tragt (Fig. 1B), termokande (Fig. 1C).
Før første anvendelse
Fyld vandbeholderen med vand (til MAX) tilsat en spiseskefuld eddike, og
lad det løbe igennem maskinen. Hæld vandet ud, og gentag proceduren
med rent vand.
Anvendelse
· Åbn låget på vandbeholderen ved at presse "flappen" ned (Fig. 2a).
· Fyld beholderen (Fig. 2b) med den ønskede mængde vand – bemærk
MAX markeringen. Pres låget ned for at lukke det igen. Låget skal altid
være lukket under brygning.
· Åbn låget på tragten (Fig. 3). Sæt en filterpose i tragten, og tilføj den
ønskede mængde kaffe. Sørg for at tragten er "låst" mod højre (Fig. 6),
inden låget lukkes igen.
· Anbring termokanden på basen (Fig. 4), og tryk på ON/OFF knappen
i to sekunder for at starte brygningen. Det blå LED-lys blinker.
· Når brygningen er færdig, slukker maskinen automatisk, og det blå
LED-lys indikerer standby tilstand.
Termokanden
· Termokanden leveres i lukket ("CLOSED") position (Fig. 5a).
Denne position hindrer kaffen i at løbe ud under håndtering af kanden
og holder på varmen.
· Hvis kanden er fuld og hældes over 45°, kan der dryppe kaffe ud.
· For at skænke kaffe: Drej vrideren på låget, så den peger lige bagud,
og pilen peger mod "OPEN" (Fig. 5b).
· For at fjerne låget: Drej vrideren på låget til højre, så pilen peger mod
"REMOVE" (Fig. 5c).
Rengøring
Efter brug slukkes der på stikkontakten, og stikket tages ud. Lad
maskinen køle af. Åbn låget på tragten (Fig. 3). Tag tragten op ved at
dreje håndtaget (Fig. 6) til venstre for at "låse op". Fjern filterposen og
skyl tragten med vand. Sæt tragten i igen, og drej håndtaget til højre for
at "låse". Luk låget. Brug en fugtig klud til at aftørre maskinen. Anvend
aldrig stærke rengøringsmidler eller midler med en slibende effekt, da
disse kan ridse og skade maskinens ydre. Rengør aldrig selve maskinen
under rindende vand, og nedsænk den ikke i vand.
Afkalkning
Efter 100 brygninger vil det blå LED-lys blinke som indikation for, at det
er tid til afkalkning. Til afkalkning skal der bruges en opløsning af eddike
og vand eller et afkalkningsmiddel, som kan købes i alle supermarkeder
(følg instruktionen på afkalkningsmidlet).
· Bland 1 dl eddike med 4 dl koldt vand.
· Fyld blandingen i vandbeholderen og tryk på ON/OFF knappen i to
sekunder. For at fjerne de sidste rester af kalk eller eddike fyldes
beholderen til MAX med rent vand. Start maskinen og gentag
proceduren 3 gange. Herefter er kaffemaskinen klar til brug igen.
OBS: Fjern under ingen omstændigheder kalkrester med hårde genstande.
Efter afkalkning holdes ON/OFF knappen nede i tre sekunder for at
nulstille brygningscyklus. Det blå LED-lys stopper med at blinke og
returnerer til standby.
Regelmæssig afkalkning forlænger maskinens levetid, sikrer en
korrekt funktion, forkorter bryggetiden og sparer energi.
Specifikationer
Kapacitet : 1,2 l - 9 kopper
Dimensioner : H 324 x B 150 x D 274 mm
Effekt : 800 watt
Strømforsyning : 220-240 volt - 50/60 Hz
Isoleringsevne
Termokanden er testet til at holde kaffen varm med et varmetab op til
14°C målt ved en starttemperatur på 80°C over 4 timer ved stuetemperatur.
Garantien dækker ikke
· Hvis ovennævnte ikke overholdes.
· Hvis maskinen har været misligholdt, været udsat for vold eller lidt
anden form for overlast.
· For fejl som måtte opstå grundet fejl på ledningsnettet.
· Hvis der har været foretaget uautoriseret indgreb i maskinen.
Miljøhensyn og bortskaffelse
Elektrisk og elektronisk udstyr indeholder materialer, komponenter og
stoffer, der kan være skadelige for menneskers sundhed og for miljøet,
hvis kasseret elektrisk og elektronisk udstyr ikke håndteres korrekt.
Elektrisk og elektronisk udstyr er mærket med nedenstående overkrydsede
skraldespand. Den symboliserer, at elektrisk og elektronisk udstyr ikke må
bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, men skal indsamles
særskilt.
Alle kommuner har etableret indsamlingsordninger, hvor kasseret
elektrisk og elektronisk udstyr gratis kan afleveres af borgerne på gen-
brugsstationer og andre indsamlingssteder eller bliver afhentet direkte fra
husholdningerne. Nærmere information kan fås hos kommunens tekniske
forvaltning.
- De tekniske specifikationer for dette produkt samt indholdet i denne
manual kan ændres uden varsel.
- Producenten og leverandørerne kan ikke gøres ansvarlige over for dig
eller nogen anden person for skader, udgifter, mistet indtjening eller
andre forhold, som skyldes brugen af dette produkt.