User's manual
12
højere end op til luftspalten i vermiculite bagpladen. Læg 2 stk. optændingsblokke ned imellem de øverste
lag optændingspinde. Antænd optændingsblokkene og luk lågen. Er der problemer med kondens på glasset,
kan lågen evt. holdes på klem i kort tid, inden lågen lukkes. Når der er god ild i alle optændingspindene,
stilles reguleringsknappen (1) i midterposition.
Hvis ilden kvæles, når der reguleres, sættes reguleringsknappen i max position igen indtil ilden har bedre
fat. Drej atter reguleringsknappen til midterpositionen. Lad optændingspindene brænde helt ud, til der
ikke er flere synlige flammer. Derefter kan der foretages påfyring.
Vigtigt! Askeskuffen må ikke åbnes i optændingsfasen og skal altid være lukket, når brændeovnen anvendes,
ellers kan den automatiske luftregulering ødelægges. Lågen må kun åbnes ved optænding, genindfyring og
rengøring.
Påfyring (Tegning D)
Når der ikke er flere synlige gule flammer og et tilpas glødelag er opnået, kan der indfyres på ny. Et tilpas
glødelag er, når hele bunden er dækket og gløderne lyser forrest i brændkammeret. Læg mindst 2 stykker
nyt brænde, op til 1 kg pr. stk., ind i brændeovnen. Brændestykkerne bør lægges oven på luftspalterne
forrest i brændkammerets bund, da ilden så fænger lettere. Undgå at lægge brændet helt tæt på lågeglas
-
set. Brændet må ikke stables højere end op til luftspalten i vermiculite bagpladen. Der skal ikke reguleres
yderligere på brændeovnen, det klarer Autopiloten. Temperaturen kan dog reguleres op eller ned med
reguleringsknappen (1). Drejes den mod minimum (mod urets retning) formindskes forbrændingen, og
brændetiden forlænges. Drejes den mod maksimum (med urets retning), øges forbrændingen, og bræn
-
detiden forkortes. Vent med hver ny indfyring, til glødelaget igen er tilpas lavt.
Under forbrænding vil brændeovnens udvendige flader blive varme, og der skal udvises
fornøden forsigtighed.
Fyring med kul, briketter og energikoks
Brændeovnen er ikke godkendt til fyring med kul og energikoks. Der kan dog fyres med træbriketter, som
placeres på gløderne fra træet. Reguleringsknappen drejes til maksimum, indtil træbriketterne er godt i glød.
Husk, at reguleringsknappen derefter skal drejes mod venstre igen. Vær opmærksom på, at
fyring med andre brændselstyper end træ medfører en tilsodet rude.
generelt om FyrIng
Hurtig eller kraftig varme
Hurtig eller kraftig varme opnås, hvis der afbrændes mange, men små stykker brænde.
Maksimal afbrænding
Der må pr. time maksimalt fyres med:
Træ: 2,0 kg
Overstiges denne grænse, er brændeovnen ikke længere omfattet af fabriksgarantien da brændeovnen kan
ødelægges på grund af for høj varme. Brændeovnen er godkendt til intermitterende brug (periodevis brug).
Typisk indfyringsinterval
Typisk indfyringsinterval ved nominel ydelse:
Træ: 45 min
Lang brændtid:
Den langsomste forbrænding opnås ved at dreje reguleringsknappen mod uret (til venstre).