Wall Mounting the HP TouchSmart PC User Guide

2 Geninstallation af foden på
HP TouchSmart-pc'en
Måske vælger du at konvertere din HP TouchSmart-pc tilbage fra en vægmonteret enhed til en
almindelig stationær pc. Du skal installere computerfoden på HP TouchSmart-pc'en igen. VESA-
adapterpladen skal sættes tilbage på computerfodens bund, så computeren understøttes tilstrækkeligt.
Det skal du bruge
En stjerneskruetrækker og en flad skruetrækker (modeller med magnetisk spids anbefales)
Et stabilt, fladt underlag dækket med et stykke blødt, rent stof (f.eks. et stort håndklæde) til at
beskytte computeren, når du placerer den med forsiden nedad.
En anden person (det kan være nødvendigt at være to om at løfte og flytte computeren)
Et antistatisk håndledsbånd og en ledende skumpude til at stå på, mens du arbejder med
computeren (anbefales)
Sikkerhedsoplysninger
Dette produkt er ikke blevet vurderet med henblik på tilslutning til et "IT"-strømsystem (et
vekselstrømssystem uden direkte jordforbindelse i henhold til IEC 60950).
ADVARSEL! Læs "Øvrige sikkerhedsoplysninger" i Vejledning om begrænset garanti og support, før
du installerer og tilslutter systemet til det elektriske strømsystem.
ADVARSEL! Computeren er tung. Tag passende forholdsregler, når du løfter eller flytter computeren.
ADVARSEL! Frakobl altid HP TouchSmart-pc'en fra strømkilden, inden du fjerner computerens fod.
Hvis du ikke gør dette, inden du udfører nogen andre procedurer, kan det medføre personskade eller
beskadigelse af udstyret.
ADVARSEL! Undgå at røre ved de skarpe kanter inden i computeren.
10 Kapitel 2 Geninstallation af foden på HP TouchSmart-pc'en Vægmontering af HP TouchSmart-pc'en