HP ProBook User Guide - Windows Vista
Brug af en trådløs Bluetooth-enhed
En Bluetooth-enhed muliggør kortrækkende, trådløs kommunikation, som erstatter de fysiske
kabelforbindelser, der traditionelt sammenkæder elektroniske enheder som f.eks. følgende:
●
Computere (stationære, bærbare, PDA'er)
●
Telefoner (mobiltelefoner, trådløse telefoner, smart phones)
●
Billedbehandlingsenheder (printer, kamera)
●
Lydenheder (headset, højttalere)
Bluetooth-enheder giver peer-to-peer-funktionalitet, så du kan oprette et PAN-netværk (personal area
network) af Bluetooth-enheder. Der er oplysninger om konfigurering og brug af Bluetooth-enheder i
Hjælp til Bluetooth-software.
Bluetooth og ICS (Internet Connection Sharing)
HP anbefaler ikke, at du opsætter én computer med Bluetooth som host og anvender den som gateway,
gennem hvilken andre computere kan oprette forbindelse til internettet. Når to eller flere computere er
forbundet vha. Bluetooth, og ICS (Internet Connection Sharing) er aktiveret på én af computerne, kan
de andre computere muligvis ikke oprette forbindelse til internettet vha. Bluetooth-netværket.
Styrken ved Bluetooth ligger i synkronisering af informationsoverførsler mellem din computer og
trådløse enheder, herunder mobiltelefoner, printere, kameraer og PDA'er. Den manglende evne til
konsekvent at kunne forbinde to eller flere computere til deling af internettet via Bluetooth er en
begrænsning i Bluetooth og Windows®-operativsystemet.
30 Kapitel 2 Trådløst, modem- og lokalnetværk