HP ProBook User Guide - Windows Vista
Dynamisk valg af en startenhed med F9-prompten
Følg disse trin for at vælge en opstartsenhed dynamisk for den aktuelle opstartrækkefølge:
1. Åbn menuen Vælg opstartsenhed ved at tænde eller genstarte computeren og derefter trykke på
esc, når meddelelsen „Press the ESC key for Startup Menu“ (Tryk på ESC-tasten for opstartsmenu)
vises nederst på skærmen.
2. Tryk på f9.
3. Brug et pegeredskab eller piletasterne til at vælge en opstartsenhed, og tryk derefter på enter.
Dine ændringer træder i kraft med det samme.
Indstilling af en MultiBoot Express-prompt
Følg disse trin for at starte Computer Setup og indstille computeren til at vise menuen for MultiBoot-
opstartsplacering, hver gang computeren startes eller genstartes:
1. Tænd eller genstart computeren, og tryk derefter på esc, når meddelelsen „Press the ESC key for
Startup Menu“ (Tryk på ESC-tasten for at åbne opstartsmenu) vises nederst på skærmen.
2. Tryk på f10 for at gå til BIOS-opsætning.
3. Brug et pegeredskab eller piletasterne til at vælge System Configuration
(Systemkonfiguration) > Boot Options (Indstillinger for opstart), og tryk derefter på enter.
4. I feltet Express Boot Popup Delay (Sec) (Forsinkelses-pop-op (sek.) skal du angive, i hvor mange
sekunder computeren skal vise startplaceringsmenuen, før den som standard anvender den
aktuelle MultiBoot-indstilling. Hvis du vælger værdien 0, vises Express Boot-
startplaceringsmenuen ikke.
5. Hvis du fil gemme dine ændringer og forlade Computer Setup, klikker du på Save (Gem) i nederste
venstre hjørne af skærmen, og derefter følger du anvisningerne på skærmen.
- eller -
Brug piletasterne til at vælge File (Filer) > Save changes and exit (Gem ændringer og afslut), og
tryk derefter på enter.
Ændringerne træder i kraft, når computeren genstartes.
Angivelse af indstillinger for MultiBoot Express
Når menuen Express Boot vises ved start, har du følgende valgmuligheder:
●
Hvis du vil angive en startenhed fra menuen Express Boot, skal du vælge en indstilling inden for
det tildelte tidsrum og derefter trykke på enter.
●
Hvis du vil forhindre, at computeren som standard anvender den aktuelle MultiBoot-indstilling, skal
du trykke på en vilkårlig tast, inden den tildelte tid udløber. Computeren starter ikke, før du har valgt
en startenhed og trykker på enter.
●
Hvis du vil lade computeren starte i henhold til den aktuelle MultiBoot-indstilling, skal du vente,
indtil det tildelte tidsrum er udløbet.
Valg af MultiBoot-indstillinger 157