HP ProBook User Guide - Windows 7
Lyd
Din computer giver dig mulighed for at bruge en række lydfunktioner:
●
Afspil musik ved hjælp af computerens højttalere og/eller tilsluttede, eksterne højttalere
●
Optag lyd vha. de interne mikrofoner eller tilslut en ekstern mikrofon
●
Download musik fra internettet
●
Opret multimediepræsentationer ved hjælp af lyd og billeder
●
Send lyd og billeder med onlinemeddelelsesprogrammer
●
Stream radioprogrammer (kun udvalgte modeller) eller modtage FM-radiosignaler
●
Oprette eller "brænde" lyd-cd'er
Tilslutning af eksterne lydenheder
ADVARSEL! Hvis du vil mindske risikoen for personskader, skal du regulere lydstyrken, før du tager
hovedtelefoner, øresnegle eller headset på. Der er yderligere oplysninger om sikkerhed i vejledningen
Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø. Disse bestemmelser findes i Hjælp og support.
Hvis du vil tilslutte eksterne enheder, såsom eksterne højttalere, hovedtelefon eller en mikrofon,
henvises til de oplysninger, der fulgte med enheden. Husk disse tip, hvis du vil opnå de bedste resultater:
●
Kontroller, at enhedskablet er sluttet til det korrekte stik på computeren. (Kabelstik er normalt
farvekodede, så de passer til de tilsvarende stik på computeren.)
●
Kontroller, at du har installeret alle de drivere, der er nødvendige for den eksterne enhed.
BEMÆRK: En driver er et påkrævet program, der fungerer som fortolker mellem enheden og de
programmer, der anvender enheden.
Kontrol af lydfunktionerne
Benyt følgende fremgangsmåde for at kontrollere systemlyden på computeren:
1. Vælg Start > Kontrolpanel.
2. Klik på Hardware og lyd.
3. Klik på Lyd.
4. Når vinduet Lyd åbnes, skal du klikke på fanen Lyde. Under Programhændelser skal du vælge
en lydhændelse, f.eks. en biplyd eller alarm, og klikke på knappen Test.
Du skulle nu kunne høre lyd gennem højttalerne eller gennem tilsluttede hovedtelefoner.
Gør følgende for at kontrollere optagefunktionerne på din computer:
1. Vælg Start > Alle programmer > Tilbehør > Lydoptager.
2. Klik på Start optagelse, og tal ind i mikrofonen. Gem filen på skrivebordet.
3. Åbn Windows Media Player, og afspil lyden.
Lyd 51