HP ProBook User Guide - Windows 7

5. Følg vejledningen på skærmen for at få adgang til den BIOS-opdatering, du vil hente. Noter datoen,
navnet eller en anden identifikator for overførslen. Du kan få brug for disse oplysninger for at finde
opdateringen senere, når den er blevet hentet til harddisken.
6. Følg disse trin i henteområdet:
a. Identificer den BIOS-opdatering, der er nyere end den BIOS-version, der aktuelt er installeret
på computeren.
b. Følg anvisningerne på skærmen for at downloade det valgte til harddisken.
Noter stien til det sted på din harddisk, hvortil BIOS-opdateringen overføres. Du skal bruge
denne sti, når du er klar til at installere opdateringen.
BEMÆRK: Hvis computeren er tilsluttet et netværk, bør du rådføre dig med netværksadministratoren,
før du installerer softwareopdateringer, især opdateringer af system-BIOS.
BIOS-installationsprocedurer varierer. Følg eventuelle anvisninger på skærmen, når du er færdig med
at downloade. Hvis der ikke vises anvisninger, skal du benytte følgende fremgangsmåde:
1. Åbn Windows Stifinder ved at vælge Start > Denne computer.
2. Dobbeltklik på harddiskbetegnelsen. Harddiskbetegnelsen er som regel Lokal disk (C:).
3. Følg stien, som du noterede tidligere, og åbn den mappe på harddisken, som indeholder
opdateringen.
4. Dobbeltklik på filen med filtypenavnet .exe (f.eks. filnavn.exe).
BIOS-installationen starter.
BEMÆRK: Windows® indeholder funktionen Brugerkontokontrol til forbedring af sikkerheden på
computeren. Du bliver eventuelt bedt om tilladelse eller adgangskode til opgaver, som f.eks.
installation af software, kørsel af hjælpeprogrammer eller ændring af Windows-indstillinger. Se
Hjælp og support for yderligere oplysninger.
5. Færdiggør installationen ved at følge anvisningerne på skærmen.
BEMÆRK: Når der på skærmen vises en meddelelse om, at installationen er udført, kan du slette den
downloadede fil fra harddisken.
138 Kapitel 11 Softwareopdateringer