HP EliteBook 2740p User Guide - Windows Vista

Tilføjelse af nye placeringer under rejser
Som standard er den eneste placeringsindstilling, der er tilgængelig for modemmet,
placeringsindstillingen for det land, hvor du har købt computeren. Når du rejser til andre lande, bør du
indstille det interne modem til en placeringsindstilling, der opfylder driftsstandarderne i det land, hvor
du bruger modemmet.
Efterhånden som du tilføjer nye placeringsindstillinger, gemmer computeren dem, så du til enhver tid
kan skifte mellem indstillingerne. Du kan tilføje flere placeringsindstillinger for ethvert land.
FORSIGTIG: Undlad at slette dine aktuelle modemlandeindstillinger, så du ikke mister
indstillingerne for dit hjemland. For at gøre det muligt at bruge modemmet i andre lande, samtidig
med at du bevarer konfigurationen for dit hjemland, kan du tilføje en ny konfiguration for hvert enkelt
land, hvor du vil anvende modemmet.
FORSIGTIG: Vælg det land, som computeren befinder sig i, så du ikke kommer til at konfigurere
modemmet på en sådan måde, at du overtræder reglerne og lovene for telekommunikation i det land,
du besøger. Modemmet vil muligvis ikke fungere korrekt, hvis du ikke foretager det korrekte
landevalg.
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at tilføje en placeringsindstilling for modemmet:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > Hardware og lyd > Telefon- og modemindstillinger.
2. Klik på fanen Opkaldsregler.
3. Klik på Ny. (Vinduet Ny placering vises.)
4. Skriv et navn (som f.eks. "hjemme" eller "arbejde") til den nye placeringsindstilling i feltet Navn
på placering.
5. Vælg et land eller et område på rullelisten Land/område. Hvis du vælger et land eller område,
der ikke understøttes af modemmet, vises som standard valget af land/område for USA eller
Storbritannien.
6. Angiv områdenummeret, telefonlinjeudbyderen (om nødvendigt), og det nummer, der giver
adgang til en ekstern linje (om nødvendigt).
7. Klik på Toneopkald eller Impulsopkald ud for Brug.
8. Klik på OK for at gemme den nye placeringsindstilling. (Vinduet Telefon- og modemindstillinger
åbnes.)
9. Benyt én af følgende fremgangsmåder:
Klik på OK for at angive den nye placeringsindstilling som den aktuelle placering.
Hvis du vil vælge en anden placeringsindstilling som den aktuelle placeringsindstilling, skal
du vælge den ønskede indstilling på listen Sted og derefter klikke på OK.
BEMÆRK: Du kan anvende proceduren ovenfor til at tilføje placeringsindstillinger for steder i
dit eget land såvel som steder i andre lande. Du kan f.eks. tilføje en indstilling med navnet
"Arbejde", som indeholder opkaldsregler for adgang til en udgående linje.
Brug af modemmet (kun udvalgte modeller) 35