HP EliteBook 2740p User Guide - Windows 7
Udførelse af en genoprettelse
I tilfælde af systemfejl eller ustabilitet indeholder computeren følgende værktøjer til gendannelse af
dine filer:
●
Windows-gendannelsesværktøjer: Du kan bruge Windows Sikkerhedskopiering og gendannelse
til at gendanne oplysninger, som du tidligere har sikkerhedskopieret. Du kan også bruge
Windows Startreparation til at rette problemer, der evt. forhindrer Windows i at starte korrekt.
●
f11-gendannelsesværktøjer: Du kan bruge f11-gendannelsesværktøjer til at gendanne det
originale harddisk-image. Billedet indeholder Windows-operativsystemet og de
softwareprogrammer, der er installeret som standard.
BEMÆRK: Hvis du ikke kan boote (starte) computeren, og du ikke kan bruge de
systemreparationsdiske, som du oprettede tidligere (kun udvalgte modeller), skal du købe en
Windows 7-operativsystem-dvd for at genstarte computeren og reparere operativsystemet. Se
afsnittet "Brug af en Windows 7-operativsystem-dvd (købes separat)" i denne vejledning for
yderligere oplysninger.
Brug af Windows-gendannelsesværktøjer
Hvis du vil gendanne oplysninger, som du tidligere har sikkerhedskopieret, skal du følge disse trin:
1. Vælg Start > Alle programmer > Vedligeholdelse > Sikkerhedskopiering og gendannelse.
2. Følg anvisningerne på skærmen for at gendanne dine systemindstillinger, din computer (kun
udvalgte modeller) eller dine filer.
BEMÆRK: Windows inkluderer funktionen Brugerkontokontrol til at forbedre sikkerheden på din
computer. Du bliver eventuelt bedt om tilladelse eller adgangskode til opgaver, som f.eks. installation
af software, kørsel af hjælpeprogrammer eller ændring af Windows-indstillinger. Der er flere
oplysninger i Hjælp og support.
Hvis du vil gendanne dine oplysninger ved hjælp af Startup Reapir, skal du følge disse trin:
FORSIGTIG: Brug af Startup Repair sletter indholdet af harddisken helt og genformaterer
harddisken. Alle de filer, du har oprettet, og eventuel software, du har installeret på computeren,
fjernes permanent. Når reformateringen er udført, gendanner gendannelsesprocessen
operativsystemet og driverne, softwaren og programmerne fra den sikkerhedskopi, der blev anvendt
til gendannelsen.
1. Sikkerhedskopiér alle personlige filer, hvis det er muligt.
2. Hvis det er muligt, skal du kontrollere tilstedeværelsen af Windows-partitionen og HP Recovery-
partitionen.
Kontrollér tilstedeværelsen af Windows-partitionen: Vælg Start > Denne computer.
Kontrollér tilstedeværelsen af HP Recovery-partitionen: Vælg Start, højreklik på Computer, klik
på Administrer, og klik derefter på Diskhåndtering.
BEMÆRK: Hvis Windows-partitionen og HP Recovery-partitionen ikke findes på listen, skal du
gendanne operativsystemet og programmerne vha. Windows 7-operativsystem-dvd'en og disken
Driver Recovery (Drivergendannelse) (begge købes separat). Se afsnittet "Brug af en Windows
7-operativsystem-dvd (købes separat)" i denne vejledning for yderligere oplysninger.
3. Hvis Windows-partitionen og HP Recovery-partitionen findes på listen, skal du genstarte
computeren og derefter trykke på f8 før Windows-operativsystemet indlæses.
Udførelse af en genoprettelse 135