User Guide - Microsoft Windows

Hvis du vil lave en stor kopi af en lille original, skal du scanne originalen ind på
computeren, ændre størrelsen på billedet i HP Scanningsprogrammet og derefter
udskrive en kopi af det forstørrede billede.
Årsag: Originalen er placeret forkert på glasset.
Løsning: Anbring originalen i forreste højre hjørne med forsiden ned mod
glaspladen som vist nedenfor. Hvis du vil kopiere et foto, skal du placere fotoets lange
kant langs glaspladens forreste kant.
Årsag: Originalen er placeret i dokumentføderbakken.
Løsning: Dokumentføderbakken kan ikke bruges sammen med funktionen Tilpas
til side. Hvis du vil bruge funktionen Tilpas til side, skal du lægge originalen med
forsiden nedad i forreste højre hjørne af glaspladen.
Årsag: Der kan være snavs på glasset eller på bagsiden af låget. HP All-in-One
registrerer alt, hvad der findes på glasset, som en del af billedet.
Løsning: Sluk HP All-in-One, tag netledningen ud, og tør glasset og bagsiden af
dokumentlåget af med en blød klud.
Sådan rengøres glaspladen
1. Sluk HP All-in-One, og løft låget.
2. Rengør glaspladen med en blød klud eller svamp, fugtet let med et
rengøringsmiddel til glas, der ikke indeholder slibemiddel.
Forsigtig! Der må ikke benyttes slibemidler, acetone, benzen eller
kultetraklorid på glaspladen, da disse midler kan beskadige den. Der må ikke
placeres eller sprøjtes væske direkte på glasset. Væsken kan blive suget op
under glaspladen og beskadige enheden.
3. Tør glasset af med en tør, blød fnugfri klud for at undgå pletter.
4. Tænd HP All-in-One.
Fejlfinding af kopiering 225