User Guide - Microsoft Windows
Sådan justeres blækpatronerne fra HP Solution Center
1. Læg nyt hvidt Letter-, A4- eller Legal-papir i inputbakken.
Bemærk! Hvis du har lagt farvet papir i inputbakken, når du justerer
blækpatronerne, lykkes testen ikke. Læg nyt almindeligt hvidt papir i inputbakken,
og prøv derefter at foretage justeringen igen.
Hvis justeringen mislykkes igen, er føleren eller blækpatronen muligvis defekt.
Kontakt HP Support. Gå til
www.hp.com/support. Hvis du bliver bedt om det, skal
du vælge land/område og derefter klikke på Kontakt HP for at få oplysninger om,
hvordan du ringer til teknisk support.
2. Klik på Indstillinger i HP Solution Center, peg på Udskriftsindstillinger, og vælg
derefter Printer-værktøjskasse.
Bemærk! Du kan også åbne Printer-værktøjskasse fra dialogboksen
Udskriftsegenskaber. Klik på fanen Service i dialogboksen
Udskriftsegenskaber, og klik derefter på Servicer denne enhed.
Printer-værktøjskasse vises.
3. Klik på fanen Enhedsservice.
4. Klik på Juster blækpatronerne.
HP All-in-One udskriver en justeringsside for blækpatronerne.
5. Læg justeringssiden i dokumentføderbakken med forsiden nedad og toppen af siden
først, og tryk på OK.
HP All-in-One justerer blækpatronerne. Genbrug eller kasser justeringssiden.
Rensning af blækpatroner
Brug denne funktion, når selvtesten har striber eller hvide streger igennem
farvestregerne, eller hvis en farve er grumset, når en blækpatron bruges for første gang.
Rens kun blækpatronerne, når det er påkrævet, da der bruges meget blæk, og
blækdysernes levetid forkortes.
Sådan renses blækpatronerne fra kontrolpanelet
1. Læg nyt hvidt Letter-, A4- eller Legal-papir i inputbakken.
2. Tryk på Opsætning.
3. Tryk på 6, og tryk derefter på 1.
Herved vælges Værktøjer og derefter Rens blækpatron.
HP All-in-One udskriver en side, du kan genbruge eller kassere.
Hvis kopi- eller udskriftskvaliteten stadig er dårlig, når du har renset blækpatronerne,
kan du prøve at rense blækpatronens kontaktflader, før du udskifter den pågældende
blækpatron.
Arbejde med blækpatroner 115










