User Guide - Macintosh

6 Udskrivning fra computeren
HP All-in-One kan bruges med et hvilket som helst program, der giver mulighed for
udskrivning. Du kan udskrive mange forskellige projekter, f.eks. billeder uden ramme,
nyhedsbreve, lykønskningskort, overføringer og plakater.
Dette afsnit indeholder følgende emner:
Udskrivning fra et program
Ændring af udskriftsindstillinger
Annullering af et udskriftsjob
Udskrivning fra et program
De fleste indstillinger håndteres automatisk af programmet. Du behøver kun at ændre
indstillingerne manuelt, når du ændrer udskriftskvalitet, udskriver på særlige typer papir
eller transparenter, eller når du anvender særlige funktioner.
Sådan udskriver du fra et program
1. Kontroller, at der ligger papir i inputbakken.
2. Vælg Sideopsætning i menuen Filer i programmet.
Dialogboksen Sideopsætning vises, hvor du kan angive papirstørrelse, papirretning
og skalering.
3. Kontroller, at HP All-in-One er den valgte printer.
4. Angiv sideattributterne:
Vælg papirstørrelsen.
Vælg papirretningen.
Indtast skaleringsprocenten.
5. Klik på OK.
6. Vælg Udskriv i menuen Filer i programmet.
Dialogboksen Print (Udskriv) vises, og panelet Copies & Pages (Kopier & sider)
åbnes.
7. Foretag ændringer af udskriftsindstillingerne for hver enkelt indstilling i pop-up-
menuen, så de passer til dit projekt.
Bemærk! Når du udskriver et foto, skal du angive den korrekte papirtype og
fotoforbedring.
8. Klik på Udskriv for at starte udskrivningen.
Ændring af udskriftsindstillinger
Du kan tilpasse udskriftsindstillingerne i HP All-in-One til at håndtere næsten enhver
udskrivningsopgave.
Mac-brugere
Udskrivning fra computeren 69