User Manual
Tilslutning af højttalere
Du kan slutte kabelforbundne højttalere til din computer ved at slutte dem til en USB-port eller til
lydudgangs(/hovedtelefon)-/lydindgangs(/mikrofon)stikket på din computer eller på en dockingstation.
Du tilslutter
trådløse
højttalere til computeren ved at følge producentens anvisninger. Hvis du ønsker
at tilslutte high-definition-højttalere til computeren, kan du se Konfigurering af HDMI-lydindstillingerne
på side 22. Sænk lydstyrken, før du tilslutter højttalere.
Til tilslutning af hovedtelefoner og mikrofoner
Du kan tilslutte kabelforbundne hovedtelefoner eller headset til computerens lydudgangsstik
(hovedtelefon)/lydindgangsstik (mikrofon). Der kan købes mange forskellige headset med indbyggget
mikrofon. Du opnår de bedste resultater af optagelsen ved at tale direkte ind i mikrofonen og optage
lyd i omgivelser uden baggrundsstøj.
ADVARSEL! For at undgå høreskader skal du reducere lydstyrken, inden du tager hovedtelefoner,
øresnegle eller headset på. Se
Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø
for at få yderligere
oplysninger om sikkerhed.
Kontrol af lyden
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at kontrollere lydfunktionerne på computeren:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > Hardware og lyd > Lyd.
2. Når vinduet Lyd åbnes, skal du klikke på fanen Lyd. Vælg en lyd, f.eks. en biplyd eller alarm,
under Programhændelser, og klik på knappen Test.
Du bør nu høre lyden gennem højttalerne eller gennem de tilsluttede hovedtelefoner.
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at kontrollere computerens optagefunktioner:
1. Vælg Start > Alle programmer > Tilbehør > Lydoptager.
2. Klik på Start optagelse, og tal ind i mikrofonen. Gem filen på skrivebordet.
3. Åbn et multimedieprogram, og afspil optagelsen.
Vælg Start > Kontrolpanel > Hardware og lyd > Lyd for at bekræfte eller ændre lydindstillingerne på
computeren.
Brug af video
Din HP-computer er en kraftig videoenhed, som gør dig i stand til at se videostreaming fra dine
yndlingswebsteder samt downloade video og film for at se dem på din computer, når du er offline.
Du kan forbedre visningsoplevelsen ved at bruge en af videoportene på computeren til at tilslutte en
ekstern skærm, en projektor eller et tv. De fleste computere har en VGA-port (video graphics array) til
tilslutning af analoge videoenheder. Nogle computere har en HDMI-port (high-definition multimedia
interface), hvilket tillader dig at oprette forbindelse til en HD-skærm eller et HD-tv.
VIGTIGT: Sørg for, at den eksterne enhed er sluttet til den korrekte port på computeren ved hjælp
af det korrekte kabel. Se efter i anvisningerne fra producenten af enheden.
Tilslutning af en VGA-skærm eller projektor (kun udvalgte modeller)
Hvis du vil se computerskærmbilledet på en ekstern VGA-skærm eller se en præsentation på en
projektor, skal du tilslutte en skærm eller projektor til computerens VGA-port.
20 Kapitel 4 Brug af underholdningsfunktioner