User Manual

Opsætning af et WLAN
Du skal bruge følgende udstyr for at opsætte et WLAN og oprette forbindelse til internettet:
Et bredbåndsmodem (enten DSL eller kabel) (1) og en internetforbindelse med høj hastighed,
der købes hos en internetudbyder
En trådløs router (2) (købes separat)
En trådløs computer (3)
BEMÆRK: Nogle modemmer har en indbygget trådløs router. Kontakt din internetudbyder for at få
at vide, hvilken type modem du har.
Illustrationen nedenfor viser et eksempel på en trådløs netværksinstallation, der er tilsluttet
internettet.
Efterhånden som netværket vokser, kan yderligere trådløse og kabelbaserede computere tilsluttes
netværket, så de kan få adgang til internettet.
Du kan få hjælp til opsætning af dit WLAN i oplysningerne fra producenten af din router eller hos din
internetudbyder.
Konfiguration af en trådløs router
Du kan få oplysninger om opsætning af trådløs router hos producenten af din router eller hos din
internetudbyder.
BEMÆRK: Det anbefales, at du slutter din nye, trådløse computer første gang til routeren vha. det
netværkskabel, der fulgte med routeren. Når computeren har oprettet forbindelse til internettet, kan
du tage kablet ud og derefter få adgang til internettet via det trådløse netværk.
Beskyttelse af dit WLAN
Når du opsætter et WLAN eller får adgang til et eksisterende WLAN, skal du altid aktivere
sikkerhedsfunktionerne for at beskytte netværket imod uautoriseret adgang. WLAN'er i offentlige
områder, (hotspots), som f.eks. cafeer og lufthavne, er muligvis ikke sikre. Hvis du er usikker på din
computers sikkerhed, mens du er forbundet til et hotspot, bør du begrænse dine netværksaktiviteter
til ikke-fortrolige e-mails og almindelig internetsurfing.
Trådløse radiosignaler løber uden for netværket, så andre WLAN-enheder kan opfange ubeskyttede
signaler. Tag følgende forholdsregler for at beskytte dit WLAN:
Brug en firewall.
En firewall kontrollerer både data og anmodninger, der sendes til dit netværk, og afviser alle
mistænkelige elementer. Firewalls findes både som software og hardware. Nogle netværk
bruger en kombination af begge typer.
Sådan anvender du trådløs kryptering.
Trådløs kryptering bruger sikkerhedsindstillinger til at kryptere og dekryptere data, der sendes
over netværket. Du kan finde flere oplysninger i Hjælp og support.
Tilslutning til et trådløst netværk 15