Operation Manual
Vedligeholdelse og fejlfinding46
Start på fejlfinding
Start med dette afsnit, hvis du har problemer med printeren.
• Hvis der er opstået et papirstop, skal du se under Afhjælpning af papirstop.
• Hvis du har et andet problem med papirindføringen, som f.eks. at papiret kører skævt ind,
ikke tages ind fra bakken, eller hvis du ikke kan sætte en bakke ind i printeren igen, skal du
se under Løsning af problemer med papirindføring.
• Ellers skal du prøve følgende punkter først, hvis printeren ikke fungerer korrekt, eller hvis
udskriftskvaliteten ikke er som forventet.
• Kontroller, at netledningen er sluttet korrekt til printeren, og at den er sat i en stikkontakt med strøm.
• Kontroller, at strømindikatoren (grøn) lyser, og at den ikke blinker. Når printeren tændes,
tager det ca. 45 sekunder, før den er varmet op.
• Kontroller, at der ikke er indikatorer på kontrolpanelet, der lyser eller blinker. Hvis der er
indikatorer, der lyser eller blinker, skal du se under Vejledning til printerindikatorer.
• Kontroller, at du kan udskrive en printerkonfigurationsside. Se Udskrivning af en konfigurationsside.
• Kontroller, USB-kablet mellem printeren og computeren er tilsluttet.
• Kontroller, at der ikke vises fejlmeddelelser på skærmen.
• Kontroller, at du ikke har for mange åbne programmer, når du prøver at udføre et job. Luk
programmer, der ikke bruges, eller genstart computeren, før du prøver at udføre jobbet igen.
Når du har gennemgået disse punkter, skal du se i de følgende afsnit vedrørende oplysninger om mere
specifikke problemer:
• Løsning af printerproblemer
• Løsning af udskrivningsproblemer (omfatter emner om udskriftskvalitet)
• Løsning af problemer med papirindføring (omfatter skæv indføring af medier)
Hvis ingen af disse forslag løser problemet, skal du se under Support og garanti.
Bemærk! Yderligere oplysninger om fejlfinding i forbindelse med Macintosh-udskrivningsproblemer
finder du i Mac-Readme-filen på Starter CD’en.










