Operation Manual
Brug af fejlfindingsværktøjer
Brug af HP Instant Support 31
Brug af HP Instant Support
HP Instant Support er et webbaseret værktøj, der giver dig adgang til produktspecifikke tjenester,
fejlfindingstip og oplysninger om printerens blæk- og medieforbrug (via myPrintMileage). Med disse
oplysninger kan du finde og løse printerproblemer samt styre udskrivningen og forbrugsvarerne
mere effektivt.
HP Instant Support indeholder følgende oplysninger om din printer:
• Nem adgang til fejlfindingstip
HP Instant Support tilbyder tip, der gælder specielt for din printer, som hjælp til at løse
printerproblemer eller forhindre, at der opstår problemer.
• Meddelelse om printerdriver- og firmwareopdateringer
Hvis der findes en firmware- eller driveropdatering til din printer, vises en meddelelse herom på
HP Instant Supports hjemmeside. Du kan få adgang til downloadstedet fra websiden.
• Adgang til hp service
På webstedet kan du finde yderligere oplysninger om de supporttjenester, der er til rådighed for din
printer (såsom vedligeholdelsesprogrammer), få oplysninger om tjenesteudbydere samt foretage
onlineindkøb af forbrugsvarer og tilbehør til printeren.
Bemærk! Websiderne til HP Instant Support oprettes dynamisk. Hvis du opretter et bogmærke til denne
side og åbner siden via bogmærket, vil de aktuelle oplysninger ikke blive vist. Åbn i stedet Værktøjskasse,
og klik på knappen HP Instant Support under fanen Oplysninger.
Brug af myPrintMileage
myPrintMileage registrerer oplysninger om brugen af din printer som hjælp til planlægning af indkøb af
forbrugsvarer. myPrintMileage består af to dele:
• myPrintMileage-webstedet
• myPrintMileage-agenten. (Agenten er en funktion, som installeres på computeren sammen med
Værktøjskasse. Den aktiveres under installationen af printerens software, men kun hvis du
vælger at deltage).
For at kunne bruge webstedet myPrintMileage og myPrintMileage Agent skal du have følgende:
• Værktøjskasse installeret.
• En internetforbindelse.
• Printeren tilsluttet.
Du kan besøge webstedet myPrintMileage fra Værktøjskasse ved at klikke på knappen
myPrintMileage under fanen Oplysninger eller højreklikke på ikonet for myPrintMileage-agenten på
proceslinjen i Windows taskbar (i nærheden af uret) og vælge Vis mit udskriftsforbrug. På dette
websted kan du se følgende:
• Mængden af blæk, du har brugt. (myPrintMileage skønner, hvor mange blækpatroner du kommer
til at bruge på et år.)
• Om du bruger mest sort blæk eller mest farvet blæk.
• Den gennemsnitlige mængde medier, du bruger pr. måned, for hver medietype.
• Antal udskrevne sider og det skønnede antal sider, du kan udskrive med den resterende blækmængde.










