Operation Manual

Brug af printeren
Valg af udskriftsmedier 13
2 Brug af printeren
I dette afsnit lærer du at bruge printerdriveren til at ændre printerindstillinger og udføre almindelige
printeropgaver. Du lærer også om de specielle medier, du kan bruge sammen med printeren, og om,
hvordan du udskriver på disse medier.
Valg af udskriftsmedier
Brug noget tid på at lære de forskellige medier, du kan bruge, at kende, før du tager printeren i brug.
Printeren er beregnet til at fungere sammen med de fleste typer kontorpapir og papirkvaliteter, der
indeholder 25 procent bomuld. Det er en god ide at prøve forskellige udskriftsmedietyper, inden du køber
store mængder af dem. Find en medietype, som du er godt tilfreds med, og som er nem at få fat i.
Bemærk! Brug HP-medier for at sikre en optimal udskriftskvalitet. Disse udskriftsmedier er specielt udviklet
til printeren. Se HP forbrugsvarer og tilber for at få bestillingsoplysninger og -numre.
Tip til valg og brug af udskriftsmedier
Følg nedenstående retningslinjer for at opnå de bedste resultater:
Brug altid papir, der passer til printerspecifikationerne. I Om understøttede størrelser og
Om understøttede medietyper og deres vægt finder du en liste over understøttede medier.
Læg kun én slags papir i en bakke ad gangen.
I bakke 1 skal du ilægge mediet med udskriftssiden nedad med mediets højre kant justeret mod
bakkens forside og højre kant. Se Ilægning af medier.
Læg ikke mere end 150 ark i bakke 1.
Brug ikke medier, der er beskadigede, krøllede eller rynkede. Brug aldrig papir, der er klippet i eller
har perforeringer, eller papir med kraftig struktur eller relieftryk. Disse typer medier kan forårsage
papirstop og medføre andre problemer.
Brug ikke papir, der er for tyndt eller let at strække. Disse typer papir bliver ført forkert igennem
printeren eller forårsager papirstop. Se Om specifikationer for understøttede medier.
Brug ikke formularer i flere dele.
Papir med kraftige strukturer eller papir, som ikke tager godt imod blæk, kan bevirke, at grafik eller
tekst ikke udfyldes korrekt.