Operation Manual
Tilslutning af printeren
Klargøring
9
Deling af printeren på et lokalt delt netværk (Windows).
I et lokalt delt netværk er printeren sluttet direkte til USB-porten på en bestemt computer (kaldet serveren).
Den kan deles af andre computere (klienter). Brug kun denne konfiguration til små grupper, eller hvis den
integrerede enhed ikke anvendes særlig tit. Den computer, som er sluttet til printeren, bliver langsommere,
når mange brugere således sender udskriftsjob til den delte printer.
Printeren kan deles på et lokalt delt netværk i følgende tilfælde:
• Hvis computeren, som er sluttet til printeren, kører med Windows.
• Hvis printeren skal deles med andre Windows-brugere (du kan ikke dele printeren
med Mac OS-brugere).
Deling af en printer, der er sluttet til din computer (serveren)
1. Find mappen Printere i menuen Start (stien kan være forskellig afhængigt af de forskellige
Windows-operativsystemer. Du skal eventuelt gå via Indstillinger eller Kontrolpanel, eller gå
direkte via Printere og faxenheder.)
2. Højreklik på printeren i mappen Printere, og vælg Egenskaber.
3. Vælg indstillingen ”Del denne printer” under fanen Deling, og giv printeren et sharenavn.
4. Valgfri mulighed. Hvis du deler printeren med brugere af andre Windows-versioner, kan du klikke på
Yderligere drivere for at installere deres drivere som en hjælp for dem. Dette punkt kræver, at du har
lagt Starter CD’en i cd-rom-drevet.
Bemærk! Når du deler en lokalt tilsluttet printer, skal du bruge det nyeste operativsystem som server.
En Windows 98-server kan ikke genkende en Windows 2000-klient.
5. Klik på OK.
Brug af en printer, der er sluttet til en anden computer (klienter)
Klienter kan oprette forbindelse til printeren på tre forskellige måder:
• Installer printersoftwaren fra Starter CD’en. Vælg Forbundet via netværk, når du bliver bedt om det,
og vælg derefter Klientkonfiguration til klient-/serverudskrivning.
• Find printeren på netværket, og træk printeren til mappen Printere.
• Tilføj printeren, og installer softwaren fra den INF-fil, som er blevet gemt et sted på dit netværk.
Spørg netværksadministratoren, hvor INF-filen er gemt.
INF-filerne er gemt i mapper på Starter CD’en med følgende format:
<CD>:\Setup\Drivers\PCL3\<operativsystem>\<sprog>.
Hvis dit cd-rom-drevs bogstav f.eks. er D:, indeholder D:\Setup\Drivers\PCL3\Win2k_XP\English den
engelske Windows 2000 PCL 3 INF-fil.










