User Manual
Indstilling af svartilstanden (Autosvar) (valgfrit)
Svartilstanden bestemmer, hvorvidt printeren besvarer indkommende opkald eller ej.
• Aktiver indstillingen Autosvar, hvis printeren skal besvare faxer automatisk.
Printeren besvarer alle indgående opkald og faxer.
• Deaktiver indstillingen Autosvar, hvis du vil modtage faxer manuelt. Du skal være
til stede for at modtage faxmeddelelser manuelt. Ellers kan der ikke modtages
faxmeddelelser på printeren.
Sådan angives svartilstanden
1.
Tryk på knappen
(Opsætning), når du står i startskærmbilledet.
2. Brug knapperne til højre til at rulle til og vælge Faxopsætning og Slet kontakter.
3. Tryk på og vælg Til eller Fra.
Angivelse af antal ring før svar
Hvis du aktiverer indstillingen Autosvar, kan du angive, efter hvor mange ring
printeren automatisk besvarer indgående opkald.
Indstillingen Ring før svar er vigtig, hvis du har installeret en telefonsvarer på samme
linje som printeren. Du kan f.eks. indstille telefonsvareren til få ring og printeren til at
svare efter det maksimale antal ring. Telefonsvareren besvarer opkaldet, og printeren
overvåger linjen. Hvis printeren registrerer faxtoner, vil den modtage faxmeddelelsen.
Hvis opkaldet er et taleopkald, vil telefonsvareren indspille den modtagne meddelelse.
Sådan konfigureres antallet af ringninger før svar
1.
Tryk på knappen
(Opsætning), når du står i startskærmbilledet.
2. Brug knapperne til højre til at rulle til og vælge Faxopsætning, Basisopsætning
og Ring før svar.
3. Rul til og vælg det ønskede antal ring, og tryk på knappen til højre for OK.
Ændring af ringemønster for svar
Mange telefonselskaber tilbyder en funktion med bestemt ringetone, som gør det
muligt at have flere telefonnumre på samme telefonlinje. Når du abonnerer på denne
tjeneste, vil hvert nummer have sit eget ringemønster.
Vi anbefaler, at du får telefonselskabet til at knytte dobbelt eller tredobbelt ringning til
dit faxnummer. Når printeren registrerer det bestemte ringemønster, besvares
opkaldet, og faxen modtages.
Tip! Du kan også bruge funktionen til registrering af ringemønstre i printerens
kontrolpanel til at angive en bestemt ringetone. Med denne funktion genkender og
registrerer printeren ringemønsteret for et indgående opkald og bestemmer
automatisk på grundlag af dette opkald den bestemte ringetone, dit telefonselskab
har tildelt til faxopkald.
Hvis du ikke har en bestemt ringetjeneste, skal du bruge standardringemønsteret Alle
ringninger.
Bemærk! Printeren kan ikke modtage faxer, når røret er taget af på
hovedtelefonnummeret.
Ændre faxindstillinger 59