User Manual
Sådan føjes hardwareadresser til en trådløs router eller et trådløst adgangspunkt
1. Udskriv en netværkskonfigurationsside for at få printerens hardwareadresse. Der er flere
oplysninger i
Netværkskonfigurationssiden (HP Officejet 4620 e-All-in-One series).
Bemærk! Printeren bevarer en separat hardwareadresse til den trådløse forbindelse.
Hardwareadressen findes på printerens netværkskonfigurationsside.
2. Åbn konfigurationsprogrammet for den trådløse router eller det trådløse adgangspunkt, og føj
printerens hardwareadresse til listen over accepterede hardwareadresser.
Bemærk! Du kan læse mere om brug af konfigurationsprogrammet i den dokumentation,
der fulgte med routeren eller det trådløse adgangspunkt.
Andre retningslinjer vedrørende trådløs sikkerhed
Følg nedenstående retningslinjer for at opretholde sikkerheden i det trådløse netværk:
• Brug en adgangskode for trådløs kommunikation med mindst 20 vilkårligt valgte tegn. Du kan
bruge op til 64 tegn i en WPA-adgangskode til trådløs kommunikation.
• Undgå almindelige ord eller sætninger, nemme tegnsekvenser (som f.eks. udelukkende 1-
taller) og personlige identifikationsoplysninger som adgangskoder til trådløs kommunikation.
Brug altid vilkårlige strenge sammensat af store og små bogstaver, tal og hvis tilladt
specialtegn som f.eks. tegnsætning.
• Sørg for at ændre den standardadgangskode til trådløs kommunikation, som producenten har
angivet for administratoradgang til adgangspunktet eller den trådløse router. Med visse
routere er det også muligt at ændre administratorens navn.
• Deaktiver administratoradgang via trådløs, hvis det er muligt. Hvis du gør dette, skal du
oprette forbindelse til routeren med en ledningstilsluttet forbindelse, når du vil ændre
konfigurationen.
• Deaktiver administratoradgang via internettet på din router, hvis det er muligt. Du kan bruge
Remote Desktop til at oprette en krypteret forbindelse til en computer, der kører bag routeren,
samt foretage ændringer af konfigurationen fra den lokale computer, du har adgang til via
internettet.
• For at undgå at få adgang til et uvedkommende trådløst netværk, skal du deaktivere
indstillingen for automatisk tilslutning til ikke-foretrukne netværk. I Windows XP er den
deaktiveret som standard.
Retningslinjer for reducering af interferens i et trådløst netværk
Følgende tip vil hjælpe med at reducere risikoen for interferens i et trådløst netværk:
• Placer ikke de trådløse enheder i nærheden af store metalgenstande, f.eks. arkivskabe, og
andre elektromagnetiske enheder, f.eks. mikrobølgeovne og trådløse telefoner, da disse
genstande kan forstyrre radiosignalerne.
• Placer ikke de trådløse enheder i nærheden af store murværkskonstruktioner og andre
bygningskonstruktioner, da disse genstande kan opsuge radiobølgerne og formindske
signalstyrken.
• Placer adgangspunktet eller den trådløse router på en central placering inden for de trådløse
enheders sigtelinje i netværket.
• Placer alle trådløse enheder i netværket, så de er indenfor hinandens rækkevidde.
Ændre grundlæggende netværksindstillinger
Via kontrolpanelet kan du oprette og håndtere en trådløs forbindelse samt udføre forskellige
netværksadministrationsopgaver. Disse omfatter visning af netværksindstillinger, gendannelse af
netværksstandarder, aktivering og deaktivering af den trådløse kommunikation samt ændring af
netværksindstillingerne.
Ændre grundlæggende netværksindstillinger 201