User Manual

Testen "Dial Tone Detection" mislykkedes
Løsning:
Andet udstyr, der bruger samme telefonlinje som printeren, kan være skyld i, at
testen mislykkes. Hvis du vil finde ud af, om andet udstyr er årsag til et
problem, skal du frakoble alt andet end printeren fra telefonlinjen og køre testen
igen. Hvis Test af Registrering af klartone gennemføres uden andet udstyr,
giver noget af det andet udstyr anledning til problemet. Tilføj det øvrige udstyr
et ad gangen, og kør testen hver gang, indtil du finder ud af, hvilket udstyr der
forårsager problemet.
Prøv at tilslutte en telefon og en telefonledning, du ved virker, til det vægstik,
der bruges til printeren, og tjek, om der er en klartone. Kontakt telefonselskabet
for at få dem til at kontrollere telefonlinjen, hvis ikke der høres en klartone.
Kontroller, at printeren er sluttet korrekt til telefonstikket på væggen. Tilslut den
ene ende af den telefonledning, der fulgte med printeren til vægstikket, og tilslut
derefter den anden ende til porten mærket 1-LINE bag på printeren.
Hvis du bruger en telefonlinjefordeler, kan det give problemer med
faxafsendelse og faxmodtagelse. (En telefonlinjefordeler er et 2-ledet stik, der
tilsluttes et telefonstik på væggen). Prøv at fjerne fordeleren og slutte printeren
direkte til vægstikket.
Hvis det aktuelle telefonsystem ikke bruger en standardklartone, f.eks. visse
PBX-systemer, kan det medføre, at testen mislykkes. Dette vil ikke give
problemer med at sende eller modtage fax. Prøv at sende eller modtage en
testfax.
Kontroller, at indstillingen for land/område er korrekt for det aktuelle land/
område. Hvis land/område ikke er indstillet eller er indstillet forkert, kan testen
mislykkes, og du kan få problemer med at sende og modtage faxer.
Printeren skal tilsluttes en analog telefonforbindelse, da du ellers ikke kan
sende eller modtage faxer. Du kan kontrollere, om telefonlinjen er digital, ved at
slutte en normal analog telefon til linjen og lytte efter en klartone. Hvis du ikke
hører en normal klartone, kan telefonlinjen være beregnet til digital telefoni. Slut
printeren til en analog telefonlinje, og prøv at sende eller modtage en fax.
Brug den telefonledning, der fulgte med printeren. Hvis du ikke bruger den
medfølgende telefonledning mellem telefonstikket i væggen og enheden, er det
ikke sikkert, at du kan sende og modtage faxer. Kør faxtesten igen, når du har
sat den telefonledning, der fulgte med printeren, i.
Når du har løst eventuelle problemer, skal du køre faxtesten igen for at sikre dig, at
den lykkes, og at printeren er klar til faxafsendelse/faxmodtagelse. Hvis testen
Registrering af ringetone fortsat mislykkes, skal du kontakte telefonselskabet og
bede dem kontrollere telefonlinjen.
Løsning af faxproblemer 101