User Manual

Værktøjer til avanceret printerstyring (til
netværksprintere)
Når printeren er sluttet til et netværk, kan du bruge printerens integrerede webserver til at få vist
statusoplysninger, ændre indstillinger og til at styre printeren fra computeren.
Bemærk! Du skal muligvis have en adgangskode for at få vist eller ændre visse indstillinger.
Du kan bruge den integrerede webserver uden at have forbindelse til internettet. I så fald er der dog nogle
funktioner, som ikke kan benyttes.
Åbn den integrerede webserver
Om cookies
Åbn den integrerede webserver
Bemærk! Printeren skal være tilsluttet et netværk og have en IP-adresse. Du finder printerens IP-adresse
ved at trykke på knappen Trådløst eller ved at udskrive en netværkskonfigurationsside.
Skriv den IP-adresse eller det værtsnavn, der er tildelt printeren, i en understøttet webbrowser på computeren.
Hvis IP-adressen f.eks. er 192.168.0.12, skal du skrive følgende i en webbrowser som f.eks. Internet Explorer:
http://192.168.0.12.
Om cookies
Den integrerede webserver (EWS) placerer meget små tekstfiler (cookies) på din harddisk, når du bladrer. Disse
filer gør det muligt for EWS at genkende din computer, næste gang du besøger stedet. Hvis du f.eks. har
konfigureret EWS-sproget, hjælper en cookie med at huske, hvilket sprog du har valgt, så siderne vises på det
samme sprog, næste gang du bruger EWS. Selvom nogle cookies slettes efter hver session (såsom de cookies,
der gemmer det valgte sprog), gemmes andre (såsom den cookie, der gemmer kundens specifikke indstillinger)
på computeren, indtil du selv sletter dem.
Du kan konfigurere din browser, så den accepterer alle cookies, eller du kan konfigurere den til at give dig
besked, hver gang der tilbydes en cookie, så du selv kan vælge, om den skal accepteres eller afvises. Du kan
også bruge din browser til at fjerne uønskede cookies.
Bemærk! Afhængig af din printer vil du, hvis du vælger at slå cookies fra, også slå en eller flere af følgende
funktioner fra:
Starte der, hvor du sidst brugte programmet (er især nyttigt, når du bruger opsætningsguiden).
Gemme EWS-browserens sprogindstilling.
Tilpasse EWS's hjemmeside.
Oplysninger om, hvordan du ændrer indstillingerne for dine personlige oplysninger og cookies, samt hvordan du
finder eller sletter cookies, finder du i dokumentationen til din webbrowser.
Værktøjer til avanceret printerstyring (til netværksprintere) 35
Tilslutning