HP LaserJet Enterprise 500 MFP M525 - Warranty Guide and Legal Guide

Data gemt på tonerpatronen
De HP-tonerpatroner, der bruges sammen med dette produkt, indeholder et hukommelseskort, der
hjælper ved anvendelsen af produktet.
Desuden indsamler dette hukommelseskort et begrænset sæt oplysninger om produktforbruget, som kan
indeholde følgende: den dato, tonerpatronen blev installeret første gang, den dato, tonerpatronen sidst
blev brugt, antal sider udskrevet med tonerpatronen, sidedækningen, de anvendte
udskrivningstilstande, alle udskrivningsfejl, der er forekommet, og produktmodellen. Disse oplysninger
hjælper HP med at designe fremtidige modeller, som imødekommer kundernes udskrivningsbehov.
De data, der indsamles fra tonerpatronens hukommelseskort, indeholder ikke oplysninger, der kan
bruges til at identificere en kunde eller bruger af en tonerpatron eller et bestemt produkt. En kunde kan
dog vælge ikke at lagre data på hukommelseskortet via kontrolpanelet.
HP indsamler en prøve af hukommelseskortene fra de tonerpatroner, der returneres til HP's gratis
returnerings- og genbrugsprogram (HP Planet Partners:
www.hp.com/recycle). Hukommelseskortene fra
disse prøver læses og studeres for at forbedre fremtidige HP-produkter. HP-partnere, som hjælper med
at genbruge denne tonerpatron, har muligvis også adgang til disse data.
Alle tredjepartsfirmaer, som kommer i besiddelse af tonerpatronen, har muligvis også adgang til de
anonyme oplysninger på hukommelseskortet.
DAWW
Data gemt på tonerpatronen
7