HP TopShot LaserJet Pro M275 User's Guide

Table Of Contents
Forbedring af kopikvaliteten
Hvis der kun er problemer med udskriftskvaliteten i kopierede dokumenter, så prøv disse løsninger.
Kontroller, at kopiindstillingerne på produktets kontrolpanel er justeret efter den type dokument og
papir, du anvender.
Sørg for, at kameraarmen er helt hævet.
BEMÆRK: Rør ikke kameraarmen under kopieringsprocessen. På grund af dens følsomhed kan
bevægelse af kameraarmen medføre problemer med billedkvaliteten.
Rengøring af kameraobjektivdækslet
Hvis udskriftskvaliteten af de kopierede sider ikke er acceptabel, kan du rengøre dækslet over
kameraobjektivet med en blød klud eller en svamp fugtet med et mildt rengøringsmiddel.
FORSIGTIG: Brug ikke slibemidler, acetone, benzen, ammoniak, ethanol eller carbontetrachlorid
nogen produktdele, da disse kan beskadige produktet. Kom ikke væske direkte på
optagelsesplatformen. Der kan ske en udsivning, som kan beskadige produktet.
Rengøring af optagelsesplatformen
Hvis billedkvaliteten af kopierede eller scannede billeder ikke er acceptabel, skal du rengøre
optagelsesplatformen med en blød klud, som er fugtet med vand og et mildt rengøringsmiddel. Hvis der
efter rengøringen stadig er problemer med billedkvaliteten, skal du renre optagelsesplatformen igen
med en blød klud og glasrengøringsmiddel.
FORSIGTIG: Du må ikke fjerne eller beskadige de fire sorte prikker i hjørnerne på
optagelsesplatformens overflade. Disse prikker bruges til at justere kameraet i forhold til
optagelsesplatformen.
FORSIGTIG: Sprøjt ikke vand eller rengøringsmiddel direkte på optagelsesplatformen. Sprøjt væske
på den rene klud først, og rengør derefter optagelsesplatformen.
FORSIGTIG: Brug ikke slibemidler, acetone, benzen, ammoniak, ethanol eller carbontetrachlorid
nogen produktdele, da disse kan beskadige produktet.
Løsning af problemer med beskårne kopier
Produktet kan ikke kant til kant-udskrive fuldstændigt. Det maksimale udskrivningsområde er 203,2 x
347 mm, hvilket giver en kant på 4 mm, hvor der ikke kan udskrives, rundt om siden.
Hvis originalen er mindre end den udskrevne kopi, skal du flytte originalen 4 mm væk fra
optagelsesplatformens hjørne. Kopier igen på denne placering.
Når originalen har samme format som den ønskede udskrift, skal du bruge funktionen Mindsk/
forstør til at formindske billedet, så kopien ikke bliver beskåret.
DAWW
Forbedring af kopikvaliteten
167