HP LaserJet Enterprise M4555 MFP Series User's Guide

Bruge HP's integrerede webserver
Brug HP's integrerede webserver til at få vist produktstatus, konfigurere produktnetværksindstillinger og
til at administrere udskrivningsfunktioner fra computeren i stedet for fra produktets kontrolpanel.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på, hvad du kan gøre ved hjælp af HP's integrerede webserver:
BEMÆRK: Når produktet er direkte tilsluttet en computer, skal du bruge softwaren HP Easy Printer
Care til at få vist produktstatus i stedet for HP's integrerede webserver.
Få vist oplysninger om produktstatus.
Bestemme den resterende levetid for alle forbrugsvarer og bestille nye.
Se og ændre bakkekonfigurationer.
Få vist og ændre menukonfigurationen for produktets kontrolpanel.
Se og udskrive interne sider.
Modtage meddelelse om nyheder inden for produktet og forbrugsvarer.
Se og ændre netværkskonfigurationen.
Hvis du vil bruge HP's integrerede webserver, skal du have Microsoft Internet Explorer 5.01 eller nyere
eller Netscape 6.2 eller nyere til Windows, Mac OS og Linux (kun Netscape). Netscape Navigator 4.7
kræves til HP-UX 10 og HP-UX 11. HP's integrerede webserver fungerer, hvis produktet er tilsluttet et IP-
baseret netværk. HP's integrerede webserver understøtter ikke IPX-baserede produkttilslutninger. Du
behøver ikke have internetadgang for at åbne og bruge HP's integrerede webserver.
Når produktet er tilsluttet netværket, er HP's integrerede webserver automatisk tilgængelig.
Åbn af HP's integrerede webserver vha. en netværksforbindelse
1. Find produktets IP-adresse eller værtsnavn:
a. Tryk på knappen Administration på startskærmbillede på produktets kontrolpanel.
b. Åbn menuen Rapporter.
c. Åbn menuen Konfigurationsside, og tryk på knappen Udskriv.
d. Find IP-adressen eller værtsnavnet på HP Jetdirect-siden.
2. Skriv produktets IP-adresse eller værtsnavnet i adresse-/URL-adressefeltet i en understøttet
webbrowser på computeren.
DAWW
Bruge HP's integrerede webserver
255