HP Color LaserJet CM1312 MFP Series User's Guide

Hændelseslog
Hændelsesloggen er en tabel med fire kolonner, hvor produkthændelser logges, så du kan bruge dem
som reference. Loggen indeholder koder, som svarer til de fejlmeddelelser, der bliver vist på produktets
kontrolpanel. Antallet i kolonnen Sideantal angiver det samlede antal sider, som produktet havde
udskrevet, da fejlen opstod. Hændelsesloggen indeholder også en kort beskrivelse af fejlen. Yderligere
oplysninger om fejlmeddelelser finder du under
Meddelelser på kontrolpanelet på side 197.
Advarsler
Fanen Advarsler i HP ToolboxFX indeholder links til følgende hovedsider:
Angiv statusadvarsler. Indstil produktet til at sende pop-up-advarsler ved bestemte hændelser,
f.eks. lavt tonerniveau.
Opret e-mail-advarsler. Indstil produktet til at sende e-mail-advarsler ved bestemte hændelser,
f.eks. lavt tonerniveau.
Opsæt statusadvarsler
Brug HP ToolboxFX til at konfigurere produktet, så det sender pop-up-advarsler til din computer, når
bestemte hændelser indtræffer. Hændelser, som udløser advarsler kan f.eks. være papirstop, lavt
tonerniveau i HP-printerpatroner, brug af en ikke-HP-printerpatron, tomme bakker og bestemte
fejlmeddelelser.
Vælg pop-up-formatet, formatet for bakkeikonet eller begge dele til advarslerne. Pop-op-advarslerne
vises kun, når produktet udskriver fra den computer, hvor advarslerne er konfigureret.
Tilpas indstillingen Grænse for patron lav, som angiver, hvilket tonerniveau der udløser en advarsel
om lavt tonerniveau på siden Systemindstillinger.
BEMÆRK: Du skal klikkeAnvend, før ændringerne træder i kraft.
Konfiguration af e-mail-advarsler
Brug denne funktion til at konfigurere op til to e-mail-adresser, som skal modtage advarselsmeddelelser,
når en bestemt hændelse indtræffer. Du kan angive forskellige hændelser for hver e-mail-adresse. Brug
oplysningerne for den e-mail-server, som skal sende e-mail-advarslerne for produktet.
BEMÆRK: Du kan kun konfigurere e-mail-advarsler, der skal sendes fra en server, der ikke kræver
brugergodkendelse. Hvis e-mail-serveren kræver, at du logger på med et brugernavn og en
adgangskode, kan du ikke aktivere e-mail-advarsler.
BEMÆRK: Klik på Anvend, for at ændringerne kan træde i kraft.
Produktoplysninger
Mappen Produktoplysninger indeholder links til følgende side:
Demonstrationssider. Udskriv sider, der viser kvaliteten af farveudskrifter og overordnede
egenskaber for produktets udskrifter.
DAWW HP ToolboxFX 167