HP LaserJet M9040 / M9050 MFP User Guide

Table Of Contents
Konfiguration af enheden til at sende e-mail
Du skal konfigurere enheden, før du kan sende et dokument til e-mail.
BEMÆRK: De efterfølgende instruktioner gælder konfiguration af enheden ved hjælp af
kontrolpanelet. Du kan også udføre disse proceduer ved hjælp af den integrerede webserver. Yderligere
oplysninger finder du i
Integreret webserver på side 154.
Understøttede protokoller
HP LaserJet M9040 og HP LaserJet M9050 MFP-modeller understøtter SMTP (Simple Mail Transfer
Protocol) og LDAP (Lightweight Directory Access Protocol).
SMTP (e-mail-gateway)
SMTP er et sæt regler, der definerer samspillet mellem forskellige programmer til afsendelse og
modtagelse af e-mail. Enheden skal være tilsluttet et LAN-netværk, der har adgang til en e-
mailserver, som understøtter SMTP, for at enheden kan sende dokumenter til e-mail. SMTP-
serveren skal også have internetadgang.
Kontakt systemadministratoren for at få oplyst SMTP-serverens IP-adresse eller værtsnavn, hvis
du bruger en LAN-forbindelse. Hvis du er forbundet via en DSL- eller kabelforbindelse, skal du
kontakte internetserviceudbyderen for at få oplyst SMTP-serverens IP-adresse.
LDAP
LDAP bruges til at få adgang til en database med forskellige oplysninger. Når enheden bruger
LDAP, søger den i en global liste over e-mail-adresser. Når du begynder at skrive e-mail-adressen,
bruger LDAP funktionen til automatisk udfyldning i forhold til en liste over e-mail-adresser, der
svarer til de tegn, du skriver. Efterhånden som du skriver flere og flere tegn, bliver listen over
tilsvarende e-mail-adresser kortere og kortere.
Enheden understøtter LDAP, men det er ikke nødvendigt med en forbindelse til en LDAP-server,
for at enheden kan sende e-mail.
BEMÆRK: Hvis du har brug for at ændre i LDAP-indstillingerne, skal du ændre dem ved hjælp
af den integrerede webserver. Yderligere oplysninger finder du i Integreret webserver
på side 154 eller i brugervejledningen til den integrerede webserver på cd'en.
Konfiguration af indstillingerne for e-mail-server
Find IP-adressen til SMTP-serveren ved at trykke på knappen Netværksadresse på kontrolpanelets
startskærmbillede eller ved at kontakte systemadministratoren. Derefter skal du konfigurere og teste IP-
adresserne manuelt ved hjælp af følgende procedurer.
Konfiguration af adressen på SMTP-gateway'en.
1. Tryk på Administration startskærmbilledet.
2. Tryk på Startopsætning.
3. Tryk på Opsætning af e-mail og derefter på SMTP-gateway.
136 Kapitel 9 Scanning og afsendelse til e-mail DAWW