HP Officejet Enterprise Color X555 - Warranty Guide and Legal Guide

4. OVERFØRSEL.
a. Overførsel til tredjepart. Den oprindelige slutbruger til HP-softwaren må foretage én
engangsoverførsel af HP-softwaren til en anden slutbruger. En sådan overførsel omfatter alle
komponenter og bestanddele, medier, Brugerdokumentation, denne EULA og
Godkendelsescertifikatet, hvis der findes et sådant. Overførslen må ikke være indirekte, f.eks. en
konsignation. Inden overførslen skal slutbrugeren, som modtager den overførte Software,
acceptere denne EULA. Efter overførslen af HP-softwaren ophører din licens automatisk.
b. Begrænsninger. Du må ikke udleje, lease eller udlåne HP-softwaren eller Anvende HP-softwaren
til forretningsrelateret timesharing eller nogen anden form for kommerciel brug. Du må ikke
underlicensere, tildele eller på anden måde overføre HP-softwaren undtagen som udtrykkeligt
angivet i denne EULA.
5. EJERRETTIGHEDER. Alle rettigheder vedrørende immaterialret i Softwaren og Brugerdokumentationen
tilhører HP eller dets leverandører og er beskyttet af lovgivningen, herunder gældende copyright-,
forretningshemmeligheds-, patent- og varemærkelove. Du må ikke fjerne nogen produktidentifikation,
copyright-meddelelse eller ejerskabsangivelse fra Softwaren.
6. BEGRÆNSNING AF REVERSE ENGINEERING. Du må ikke udføre reverse engineering, dekompilere eller
disassemblere HP-softwaren, undtagen og kun i det omfang at gældende lovgivning giver ret til det.
7. SAMTYKKE TIL ANVENDELSE AF DATA. HP og dets datterselskaber kan indsamle og bruge tekniske
oplysninger, som du angiver i forbindelse med (i) din Anvendelse af Softwaren eller HP-produktet eller
(ii) levering af supporttjenester i relation til Softwaren eller HP-produktet. Alle sådanne oplysninger er
underlagt HP's politik for beskyttelse af personlige oplysninger. HP anvender ikke sådanne oplysninger
i en form, som identificerer dig personligt, medmindre det er nødvendigt for at forbedre din Anvendelse
eller levere supporttjenester.
8. ANSVARSBEGRÆNSNING. Uanset de skader, du måtte lide, vil HP og dets leverandørers eneste ansvar i
henhold til denne EULA og din eneste misligholdelsesbeføjelse i henhold til denne EULA være
begrænset til det største af følgende beløb: Det faktiske beløb, du har betalt for Produktet, eller USD
5,00. I DET OMFANG GÆLDENDE LOVGIVNING GØR DET MULIGT, KAN HP ELLER HP'S LEVERANDØRER I
INTET TILFÆLDE HOLDES ANSVARLIG FOR NOGET SÆRSKILT DOKUMENTERET, HÆNDELIGT ELLER
INDIREKTE TAB ELLER NOGEN FØLGESKADER (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL TAB AF
FORTJENESTE, TAB AF DATA, DRIFTSTAB, PERSONSKADE ELLER KRÆNKELSE AF PRIVATLIVETS FRED),
DER PÅ NOGEN SOM HELST MÅDE HAR RELATION TIL ANVENDELSEN AF ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT
ANVENDE SOFTWAREN, SELVOM HP ELLER NOGEN LEVERANDØRER ER UNDERRETTET OM MULIGHEDEN
FOR SÅDANNE SKADER, OG SELVOM OVENSTÅENDE MISLIGHOLDELSESBEFØJELSE IKKE OPFYLDER SIT
EGENTLIGE FORMÅL. Nogle stater eller andre jurisdiktionsområder tillader ikke udelukkelsen eller
begrænsningen af utilsigtede skader eller følgeskader, så ovenstående begrænsning eller udelukkelse
gælder muligvis ikke for dig.
9. KUNDER FRA DEN AMERIKANSKE FORBUNDSREGERING. Softwaren er udviklet udelukkende i privat regi.
Al Software er kommerciel computersoftware i gældende erhvervelsesbestemmelsers betydning.
Således er anvendelse, duplikering og offentliggørelse af Softwaren af eller for Den amerikanske
forbundsregering eller en af dennes underleverandører i henhold til US FAR 48 CFR 12.212 og DFAR 48
CFR 227.7202 alene underlagt vilkårene og betingelserne i denne Slutbrugerlicensaftale med
undtagelse af bestemmelser, som måtte være i modstrid med gældende obligatoriske føderale
lovgivning.
10. OVERHOLDELSE AF EKSPORTLOVGIVNING. Du skal overholde alle love, regler og bestemmelser (i), som
gælder for eksport eller import af Softwaren, eller (ii) som begrænser Anvendelsen af Softwaren,
herunder begrænsninger i spredningen af nukleare, kemiske eller biologiske våben.
11. RETTIGHEDSFORBEHOLD. HP og dets leverandører forbeholder sig alle rettigheder, som ikke
udtrykkeligt er tildelt dig i henhold til denne EULA.
DAWW Slutbrugerlicensaftale 11