HP Laptop Reference Guide - Windows Vista and Windows 7
Brug af chipkort (kun udvalgte modeller)
BEMÆRK: Begrebet chipkort bliver i dette kapitel brugt til både at referere til chipkort og Java™
Cards.
Et chipkort er en enhed på størrelse med et kreditkort, som har en indbygget mikrochip, der
indeholder en mikroprocessor og en hukommelse. Ligesom en pc kan nogle chipkort have et
operativsystem til at styre input og output, og de har sikkerhedsfunktioner, der beskytter mod
ændringer. Chipkort, der overholder branchestandarden, anvendes med chipkortlæseren (kun
udvalgte modeller).
Et personligt identifikationsnummer (PIN) er nødvendigt for at få adgang til mikrochippens indhold.
Yderligere oplysninger om chipkorts sikkerhedsfunktioner finder du i Hjælp og support.
Indsættelse af et chipkort
1. Hold kortet med etiketten opad, og skub forsigtigt kortet ind i chipkortlæseren, indtil det er på
plads.
2. Følg anvisningerne på skærmen for at logge på computeren med pinkoden til dit chipkort.
30 Kapitel 5 Eksterne kort og enheder