User Manual

Løsning af printerstyringsproblemer
Dette afsnit indeholder løsninger på almindelige problemer i forbindelse med styring af printeren.
BEMÆRK: Hvis du skal bruge den integrerede webserver (EWS), skal printeren være tilsluttet et
netværk via en Ethernet-forbindelse eller en trådløs forbindelse. Du kan ikke bruge den integrerede
webserver, hvis printeren er tilsluttet computeren via et USB-kabel.
TIP: Du finder oplysninger og værktøjer, der kan hjælpe dig med at løse mange almindeligt
forekommende printerproblemer,
www.hp.com/support.
Den integrerede webserver kan ikke åbnes
Kontroller netværksopsætningen
Kontroller, at du ikke bruger en telefonledning eller et crossover-kabel til at tilslutte printeren til
netværket.
Kontroller, at netværkskablet er sat rigtigt i printeren.
Kontroller, at netværks-hub'en, switchen eller routeren er tændt og fungerer korrekt.
Kontroller computeren
Kontroller, at den computer, du bruger, er tilsluttet til netværket.
BEMÆRK: Hvis du skal bruge den integrerede webserver (EWS), skal printeren være tilsluttet et
netværk. Du kan ikke bruge den integrerede webserver, hvis printeren er tilsluttet computeren via et
USB-kabel.
Kontroller din webbrowser
Kontrollér, at webbrowseren lever op til minimumssystemkravene. Der er flere oplysninger om
systemkrav i filen Vigtigt.
Hvis din webbrowser bruger proxy-indstillinger til at oprette forbindelse til internettet, skal du
prøve at deaktivere disse indstillinger. Se dokumentationen til din webbrowser for at få flere
oplysninger.
Sørg for, at JavaScript og cookies er aktiveret i webbrowseren. Se dokumentationen til din
webbrowser for at få flere oplysninger.
Kontroller printerens IP-adresse
Kontrollér printerens IP-adresse ved at udskrive en netværkskonfigurationsside. Tryk på
(Trådløs) på printerens kontrolpanel, tryk på Settings (Indstillinger), og tryk derefter på Udskriv
netværkskonfiguration.
Ping printeren fra kommandoprompten ved hjælp af IP-adressen (Windows) eller Network Utility
(OS X). (Network Utility findes i mappen Værktøjer i mappen Applikationer på harddiskens
øverste niveau).
Hvis IP-adressen f.eks. er 123.123.123.123, skal du skrive følgende på kommandolinjen i
Windows:
C:\Ping 123.123.123.123
Eller
I Network Utility (OS X) skal du klikke på fanen Ping, skrive 123.123.123.123 i feltet og klikke på
Ping.
DAWW Løsning af printerstyringsproblemer 153