Brochure

De nye 3-fase effektkvalitets- og energianalysatorer
i 430 serie II indeholder det bedste inden for
effektkvalitetsanalyse og introducerer for første gang
nogen sinde muligheden for at opgøre energitab i
penge.
De nye modeller i Fluke 434, 435 og 437 serie II
hjælper med at lokalisere, forudse, forhindre og udføre
fejlfinding i forbindelse med effektkvalitetsproblemer
i 3- og 1-fasede effektdistributionssystemer. Yderligere
indeholder disse modeller revolutionerende
effektkvalitets- og energimålingsfunktioner, som
hjælper anlæg med at reducere strømforbruget og
forbedre ydelsen og levetiden for elektromekanisk
udstyr. Nedenfor finder du en kort beskrivelse af disse
nye funktioner.
Unified Power Measurement
Det har hidtil kun været eksperter, som kunne
beregne omfanget af energispild, der skyldes
effektkvalitetsproblemer. Det var muligt at beregne
omkostningen på anlæg, men processen, som
skulle bruges, var ikke tilgængelig for almindelige
elektrikere. Med 430 serie II´s nye patenterede Unified
Power funktion kan du bruge et håndholdt værktøj
til at fastslå, hvor meget effekt, der går til spilde,
og beregne præcis, hvad det ekstra forbrug koster.
Flukes patenterede Unified Power Measurement
system (UPM system, samlet effektmålingssystem)
giver dig den mest omfattende effektoversigt, der
findes, idet det måler:
Parametre for klassisk effekt (Steinmetz 1897) og
IEEE 1459-2000
Detaljeret tabsanalyse
Analyse af ubalance
Disse UPM beregninger bruges til bestemme omfanget
af de finansmæssige omkostninger ved energitab, der
skyldes effektkvalitetsproblemer. Disse beregninger
og andre anlægsspecifikke oplysninger udregnes af
en funktion til beregning af energitab, der i sidste
ende fastslår, hvor mange penge et anlæg mister
som følge af energispild.
PowerWave datafangst
For nogle brugere er skift af belastning årsag til
problemer med effektkvaliteten. Når belastninger
kobles ind, er strømforbruget nogle gange årsag
til, at spændingen falder til et niveau, der gør, at
andet udstyr svigter. PowerWave funktionen i 435
II og 437 II modellerne gør det muligt for brugere
at opfange spændings-, strøm- og frekvenssignaler
samtidigt ved høj hastighed og dermed at se, hvilken
interaktion, der potentielt forårsager problemerne.
PowerWave går længere end standard
effektkvalitetsmålinger; PowerWaves hurtige
datafangst funktion gør det muligt at karakterisere
dynamikken i systemer. Kurveformer for spænding
og strøm opfanges kontinuerligt i det specificerede
tidsrum og vises på skærmen med stor
detaljeringsgrad; effekt kurveformen stammer fra
dataene. Halvperiode RMS-værdier for spænding,
strøm, effekt og frekvens kan også gemmes og hentes
frem til analyse. Denne funktion er især nyttig ved test
af standby genereringssystemer og UPS systemer, hvor
pålidelig aktivering kan være afgørende.
Power Inverter effektivitet
Effektinvertere tager jævnstrøm og transformerer
det til vekselstrøm, eller modsat. Solenergi-systemer
indeholder som regel en inverter, der tager
jævnstrømmen fra solceller og konverterer den til
nyttig vekselstrøm. Inverteres ydelse kan forringes
over tid og skal checkes. Ved at sammenligne
indgangseffekten med udgangseffekten kan du
fastslå systemets effektivitet. Modellerne 435 II og
437 II kan måle effektiviteten af sådanne invertere
ved at måle jævnstrømmen og vekselstrømmen af
et system samtidigt for at fastslå, hvor megen effekt
der mistes i konverteringsprocessen.
400 Hz
Ved at øge netfrekvensen til 400 Hz kan
transformatorer og motorer være meget mindre og
lettere end ved 50 eller 60 Hz, hvilket er en fordel
i fly, u-både, rumfartøjer og andet militært udstyr
og håndholdte værktøjer. 437 II modellen opfanger
effektkvalitetsmålinger for disse typer af flyelektroniske
og militære systemer.
Fluke 430 serie II 3-fase effektkvalitets-
og energianalysatorer
Energitabsberegner
Tilgængelig anvendelig kilowatt (effekt)
Reaktiv (ikke-anvendelig) effekt
Kilowatt, der er uanvendelig pga. problemer med ubalance
Kilowatt, der er uanvendelig pga. harmoniske
Neutral strøm
Samlede omkostninger ved spildte kilowatttimer pr. år