Datasheet
2 Fluke Corporation Fluke 430 serie II af 3-fase energi- og effektkvalitetsanalysatorer
Unified Power Measurement
Flukes patenterede UPM-system (Unified Power
Measurement, Samlet effektmåling) giver dig den
mest omfattende effektoversigt, der findes. UPM-
systemet måler:
• Parametre for klassisk effekt (Steinmetz 1897)
og IEEE 1459-2000-effekt
• Detaljeret tabsanalyse
• Analyse af ubalance
Disse UPM beregninger bruges til kvantificering
af de pengemæssige omkostninger ved
energitab, der skyldes effektkvalitetsproblemer.
Disse tal og andre anlægsspecifikke oplysninger
udregnes af en funktion til beregning af
energitab, der i sidste ende fastslår, hvor mange
penge et anlæg mister som følge af energispild.
Energibesparelser
Energibesparelser opnås traditionelt gennem
overvågning og målretning, eller sagt på en
anden måde, ved at finde de største belastninger
i et anlæg og optimere driften af dem.
Effektkvalitetsomkostningerne kan kvantificeres
som nedetid, der skyldes produktionstab og
beskadigelse af det elektriske udstyr. UPM
metoden går nu endnu længere og gør det muligt
at opnå energibesparelser ved at finde energitab,
der skyldes effektkvalitetsproblemer. Ved hjælp
af UPM bestemmer Flukes energitabsberegner
(se skærmdump nedenfor), hvor mange penge, et
anlæg mister som følge af energitab.
Ubalance
UPM giver en mere omfattende udspecificering
af energiforbruget i anlægget. Ud over måling
af reaktiv effekt (der skyldes dårlig effektfaktor)
måler UPM også det energitab, der skyldes
ubalance, som er effekten af en ubalanceret
belastning af de enkelte faser i 3-fasede
systemer. Ubalance kan ofte korrigeres ved at
slutte belastninger til andre faser for at sikre,
at der i videst muligt omfang trækkes lige
meget strøm på de enkelte faser. Ubalance kan
også korrigeres ved at installere en ubalance
reaktansenhed (eller et filter) til minimering af
effekterne. Korrigering af ubalance bør betragtes
som en grundlæggende vedligeholdelsesopgave
for anlægget, da problemer med ubalance kan
forårsage motorsvigt eller forkorte levetiden for
udstyr. Ubalance medfører også energispild.
Brug af UPM kan minimere eller eliminere dette
energispild og spare penge.
Harmoniske
UPM giver også oplysninger om det energitab i
anlægget, der skyldes harmoniske. Harmoniske
er muligvis til stede i anlægget som følge af
de belastninger, du arbejder med, eller de
kan skyldes belastninger i tilstødende anlæg.
Tilstedeværelsen af harmoniske i anlægget kan
føre til:
• overophedning af transformere og ledere
• generende udløsning af sikringsafbrydere
• tidlig svigt af elektrisk udstyr
Kvantificering af omkostningerne ved energitab
som følge af tilstedeværelsen af harmoniske
forenkler den ROI-beregning, som er nødvendig
for at retfærdiggøre indkøb af harmoniske filtre.
Ved at installere et harmonisk filter kan de
negative effekter ved harmoniske svingninger
reduceres, og energitab kan elimineres.
Resultatet er lavere driftsomkostninger og en
mere pålidelig drift.
Tilgængelig anvendelig kilowatt (effekt)
Kilowatt, der er uanvendelig pga. harmoniske
Kilowatt, der er uanvendelig pga. problemer med ubalance
Samlet antal spildte fakturerbare kilowatttimer
Samlede omkostninger ved spildte kilowatttimer
Energitabsberegner