Brochure
Måler det hele
Måler sand rms, spidsspænding og -strøm, frekvens,
dyk og pukler, transienter, afbrydelser, effekt og
effektforbrug, spidsbelastning, harmoniske op til
den 50., inter-harmoniske, flicker, netsignalering,
startstrøm og ubalance.
KAT IV 600 V og KAT III 1000 V
sikkerhedsklassifikation
Da Fluke 430 serie II er designet til at være med til
at beskytte dig og dit udstyr, er alle analysatorer og
alt tilbehør certificeret til at overholde de strengeste
standarder for brug i KAT IV 600 V- og KAT III
1000 V-miljøer, som f.eks. strømforbindelser
og spændingsudtag i et lavspændings
kraftfordelingssystem.
Logger: Optag de detaljer, du har behov for.
Brugertilpasset, længerevarende registrering af MIN-,
MAX- og AVG aflæsninger for op til 150 parametre i
alle 4 faser. Der er hukommelse nok til at optage 600
parametre i over et år med 10 sekunders intervaller,
eller opfange mindre variationer med intervaller på
ned til 0,25 sekunder. Loggerfunktionen aktiveres
hurtigt med LOGGER knappen, den enkle trin-for-trin-
opsætning gør opfangelse af dine vigtige målinger
så nemt, som det kan være.
Automatisk transientvisning
Hver gang en hændelse eller forvrængning i
spændingen opdages, trigger instrumentet og gemmer
automatisk kurveformer af spænding og strøm på alle
tre faser og nul. Analysatoren vil også trigge, når
et bestemt strømniveau overskrides. Hundredvis af
dyk, pukler, afbrydelser og transienter kan opfanges
på denne måde. Du kan se spændingstransienter op
til 6 kV og så hurtige som 5 mikrosekunder.
System-monitor: Oversigtsskærm for
generel effektkvalitetstilstand
MONITOR funktionen har en instrumentbrætvisning
af rms-spænding, harmoniske, flicker, afbrydelser,
hurtige spændingsforandringer, pukler, ubalance,
frekvens og netsignalering.
Instrumentbrættet opdateres live, og hver parameter
overholder EN50160 grænserne eller dine egne
grænser. Farvekodede bjælker viser tydeligt, hvilke
parametre der er inden for (bestået) eller uden for
(fejl) grænserne. Under en overvågningssession kan
du nemt gå dybere ned til flere detaljer om enhver
parameter for at se og opfange dens tendenser til
en rapport.
Omfattende muligheder for dataanalyse
Analysatorer i Fluke 430 serie II indeholder tre måder
til at analysere målinger. Markører og zoom værktøjer
kan bruges 'live', imens målinger udføres, eller
'offline' på gemte måledata. Derudover kan de gemte
målinger overføres til en pc vha. den medfølgende
software, med henblik på brugertilpasset analyse og
oprettelse af rapporter. Måledata kan også eksporteres
til almindelige regneark programmer. Gem hundredvis
af måledatasæt og skærmbilleder til brug i rapporter
(afhængigt af hukommelseskapacitet).
Nem at bruge
Forprogrammerede konfigurationer og brugervenlige
skærmbilleder gør effektkvalitetstest så enkelt, som
du ville forvente det af Fluke. Den højopløselige
farveskærm opdaterer for hver 200 millisekunder
og viser kurveformer og farvekodede strømskemaer
i henhold til branchestandarder. Praktiske
strømskemaer på skærmen over alle almindeligt
brugte 3-fase- og enfasekonfigurationer guider dig
igennem forbindelser.