User Manual
287/289 
Brugsanvisning 
16 
indgangssignalet, og visningen ajourføres og bippet udløses, 
dersom det er slået til, hver gang, der registreres en ny stabil 
måling. Ved stabil måling forstås registrering af signaler, der i 
mindst 1 sekund højst svinger med en indstillet justerbar 
procentdel (AutoHold-tærskel). Afbrudt kredsregistrering filtreres 
væk, så man kan flytte søgeledningerne mellem prøvepunkter 
uden at udløse visningsajourføring. 
Bemærk 
For temperaturmålinger er AutoHold-tærsklen en 
procentdel af 100 grader. Standardindstillingen for 
AutoHold-tærsklen er 4% af 100 grader, eller 4 grader 
Celsius eller Fahrenheit. 
Man kan tvinge visningsajourføring til den aktuelle måling, 
akkurat som om der var registreret en stabil måling, i AutoHold-
funktionen ved at trykke på H. 
Indstil grænseværdien for AutoHold-tærsklen ved at trykke på 
funktionstasten Setup  på knaplinjen for at få adgang til 
indstillingsmenuen. Flyt med markørtasterne postmarkøren til 
menuposten Recording og tryk på funktionstasten Recording 
på knaplinjen for at åbne Recording indstillingsskærmen. Flyt 
med markørtasterne postmarkøren til menuposten Event 
Threshold for AutoHold og tryk derefter på funktionstasten Edit 
. Rul gennem værdierne for AutoHold-tærsklen ved at trykke på 
7eller 8 . Vælg den ønskede værdi og tryk på funktionstasten 
Close. 
Amplitudefaktorregistrering 
Amplitudefaktor er et mål for signalforvrængning og beregnes 
som signalets spidsværdi divideret med dets effektive 
strømværdi. Det er en vigtig måling til bedømmelse af 
strømforsyningskvalitet. 
Instrumentet kan kun måle amplitudefaktor i følgende 
vekselstrømsfunktioner: Vekselspænding i V og mV, 
vekselstyrke i A, mA og μA. Hertil skal man trykke på 
funtionstasten under Menupå knaplinjen, når instrumentet står 
på en af vekselstrømsfunktionerne. Derpå flytter man 
postmarkøren til posten Peak,CF  og trykker på funktionstasten 
under CF på knaplinjen. Amplitudefaktoren vises nu i 
primærruden, mens vekselstrømsmålingen står i 
sekundærruden. Man kan ikke måle frekvens, udnyttelsesforhold 
og impulsbredde samtidig med amplitudefaktor. 
Minimums- og maksimumsregistrering 
MIN MAX-funktionen registrerer minimum, gennemsnit og 
maksimum i indgangssignaler. Falder indgangssignalet under 
den hidtidigt registrerede minimums-, hhv. overstiger den 
hidtidigt registrerede maksimumsværdi, bipper instrumentet og 
lagrer den ny værdi. Og samtidig lagres det, hvor lang tid, der er 
gået, siden registreringen startede. MIN MAX-funktionen 
beregner også gennemsnittet af alle målinger, der er foretaget 
siden MIN MAX-funktionen blev tændt. 
Funktionen er beregnet til at registrere sporadiske forekomster 
og maksima og minima, uden man behøver passe instrumentet, 
og til at registrere, mens man er optaget af andet udstyr og ikke 
kan holde øje med instrumentet. MIN MAX-funktionen er 
velegnet til at registrere spændingsstød i el-forsyning, stødstrøm 
og til at finde sporadiske fejl. 
Ved reaktionstid forstås det tidsrum et signal skal forblive på en 
ny værdi for at blive registreret som evt. nyt maksimum hhv. 
minimum. Instrumentet har reaktionstid på 100 millisekunder i 










