User Manual
True-rms Thermal Multimeter
Grundlæggende målinger
25
Diodetest
XW advarsel
For at forhindre risiko for elektrisk stød, brand
eller personskade skal du frakoble strømmen og
aflade alle højspændingskondensatorer, før du
måler modstand, kontinuitet, kapacitans eller en
diodeovergang
Du kan teste dioder, transistorer, silicium-styrede ensrettere
(SCR'er) og andre halvlederkomponenter med multimeteret.
Testfunktionen sender strøm igennem halvlederens
overgangslag og måler derefter spændingsfaldet hen over
overgangslaget. Et godt siliciumovergangslag falder mellem
0,5 V og 0,8 V.
Hvis du vil udføre en diodetest på en diode uden for et
kredsløb, skal multimeteret sættes op som vist i Fig. 11. For
fremadrettede biasmålinger på en halvlederkomponent skal
den røde testledning sættes på komponentens positive stik,
og den sorte testledning skal sættes på komponentens
negative stik.
I et kredsløb har en god diode en fremadrettet biasmåling på
0,5 V til 0,8 V. En omvendt biasmåling inkluderer modstanden
fra andre veje mellem proberne.
Instrumentet giver et kort bip, hvis dioden er god (<0,85 V).
Der lyder et kontinuerligt bip, hvis målingen er ≤0,100 V eller
en kortslutning. Der står OL på skærmen, hvis dioden er
defekt.